februar 2016

Vinderen blev…

Tusind tak til alle der deltog i konkurrencen om vores nye ghd curve® creative curl wand og  curl Hold spray. Den heldig vinder blev Nadia Bækgaard. Stort tillykke! Der er en mail på vej til dig. Stay tuned der er en ny konkurrence på vej denne uge!

0
1

Sneak Peek på vores kommende guide om hestehaler

h02

Trude har tryllet en masse fine looks frem og lavet en mini guide i hestehale looks. Se med i næste uge hvor du kan blive inspireret til at gøre lidt ekstra ud af din hestehale! Har du idéer eller looks som vi skal lave guides om? Så sig endelig til :). Husk at deltage i vores konkurrence om Creative Curl Wand her. Vi trækker en vinder på mandag. God weekend.

0
2

3 måder at vende en dårlig hårdag til en god!

beautytrends, tips til dårlig hårdag, hverdagsfrisure

Med vintermånederne over os, kan det være svært at have glam hår til hverdag. Regn, vind og flyvsk vinterhår, gør det ikke bedre. Men vi har fundet frem til 3 frisurer, så du kan være forberedt på de dårlige hårdage.

Wavy Hestehale

En hestehale er en hurtig og nem måde at vende en dårlig hårdag til en god. Alt du skal bruge er en hårelastik, en hårnål og en krøllestav. Saml håret i en hestehale og sno en tot omkring elastikken, for at skjule den. Fastgør totten med en hårnål. Derefter tager du Classic Wave Wand og snor tilfældigt sektioner af hestehalen rundt om krøllestaven. Afslut med lidt Final Fix Hairspray og du har en chic hestehale.

Half Bun Updo

Du vågner op og dit hår er uglet på toppen. Løsningen er half bun updo, som er en krydsning mellem en knold og løst hår. Tag halvdelen af dit hår op i en knold, og lad resten være løst. Krøl det løse hår med Creative Curl Wand og red dem igennem med ghd Oval Brush. Slut af med serum i spidserne og du er klar.

Boho Fletninger

Dit hår er helt ude af kontrol, kruset og frizzy, men du skal ud ad døren lige om lidt? Svaret er fletninger! Lav en midterskilning og en fletning i hver side. Nu har du to flettede rottehaler, men vi er ikke færdige endnu. Læg hver fletning på toppen af dit hoved. Fastgør med hårnåle og træk lidt i dem, så du får det casual boho look. Afslut med hårspray. Farvel dårlig hårdag!

0
2

Mia Pelch om candyfloss hår, favorit læbestift og hendes drømmejob

For nogle uger siden viste Makeup og Hår Artist Mia hvordan du laver bløde bølger med Platinum styleren. I dag kan du lære hende bedre at kende, og høre om hendes bedste hårtip, hvad hun drømmer om og hendes sidste wauw-øjeblik. Ud over at makeup er hun vild med at træne, er altid smilende og elsker nye udfordringer! Og vi er glade for at Mia netop kommet med på ghd’s Art Team! Tjek hendes facebook ud, her deler hun skønhedstips, små videoer og giveaways.

Hvordan startede drømmen om at arbejde i beauty branchen?

Det startede allerede fra barndommen hvor jeg kunne sidde og male i flere timer og i stedet for at lege med mine dukker blev de flettet eller klippet 🙂 Har altid vidst hvad jeg ville og startede meget tidligt på mine uddannelser. Frisør, kosmetolog og senere makeup artist og hårstylist.

3 ord der beskriver dig?

Beauty-elsker, ydmyg og et fjollehoved :).

Hvor finder du beauty inspiration?

Jeg bruger meget Instagram og Pinterest, men også rejser og diverse shows/kurser som inspiration.

Hvad er din hyppigste overspringshandling?

Jeg hører vidst ofte mig selv sige, det gør jeg i morgen, men som selvstændig lærer man hurtigt at den ikke altid går. For tiden er det lige at se et ekstra afsnit af yndlingsserien Empire.

Hvad drømmer du om at komme til at opleve i din karriere?

Min store drøm er nok at lave flere jobs i udlandet. Jeg har arbejdet i udlandet før og ville gerne tilbage. New York fashion week ville være en af de ting der står højst på listen. Jeg vil rigtig gerne tage flere uddannelser og kurser steder som, New York, LA og London.

Dit bedste hårtip?

Pas på dit hår. Brug nogle gode produkter, brug varmebeskyttelse inden styling (ghd heat protect eller curl hold spray er den bedste) og en genopbyggende hårkur mindst en gang om ugen.

Hvad er dit “go-to beauty look” til en date eller fest?

Selvom jeg er makeupartist bruger jeg ikke en masse makeup selv, men lækre bryn, lækker hud og en flot dyb nude på læberne så er jeg klar. Brug en god contour skygge under kindbenet og en creme highlighter på selve kindbenet så ser man frisk ud og får en skøn glød. Jeg er selv vild med Mac og favoritterne i øjeblikket er Whirl lipliner og Brave lipstick. Håret må gerne være let bølget.

Har du haft en “crazy” hårperiode?

Jeg har engang farvet mit hår lyserødt! Sådan lidt candyfloss agtigt, men med mørk bund så kønt var det ikke.

Hvornår havde du sidst et wauw-øjeblik?

Jeg var på et job ude på Nordisk film, og der gik det virkelig op for mig hvor sjovt og fantastisk mit arbejde er. Jeg laver så mange forskellige ting og møder så mange dejlige mennesker i min hverdag. Det er så skønt at kunne have det så sjovt, imens man arbejder og stadig kunne være kreativ og sætte sit præg på tingene. Jeg har virkelig fået mit drømmejob, og for mig betyder alt at man er glad for det man laver.

0
2

3 hårtrends for 2016 – Lobs, Layage og Rose Gold

the lob, hvad er lob, en lang page, rose gold hår, peachy hår, layage

Billeder Pinterest

Vi har kigget på hårtrends for 2016 og spottet tre trends som siges at blive store i år! Læs med for at se hvad Lobs er, hvilken farve der bliver den nye “it” farve og hvorfor Layage er det nye hit.

Lobs

Lobs er en anden hårtend, som bliver stor i 2016. Vi har allerede set mange celebs med denne frisure i 2015, og den bliver kun mere populære i år. Men hvad er forskellen på en lob og en bob? En bob eller page stopper et sted mellem øret og kæbelinjen. En lob – altså en lang bob – går lige til skuldrene. Den klæder de fleste ansigter og du kan vælge at holde den helt glat eller få lidt bevægelse og struktur i din frisure med en krøllestav.

Layage

Layage er den nye måde at lave highlights på i følge instagram snaps! Den minder lidt om sidste års trend Balayage, men siges at være en mere kontrolleret version af den frihånds farveteknik. Håret bliver lagt på en stor flad overflade, f.eks. et bord. Her bliver håret spredt ud, og og frisøren går i gang med at male kunstneriske strøg med penslen. På den måde skabes der naturlige highlights, som er tilpasset hver kundes hår.

Rose Gold

Sidste år så vi vilde hårfarver, i form af pink, lilla og blå. Color Bombs var på alles læber og i år er er det rose gold der bliver hyldet som den nye “it” farve. Celebs som Sienna Miller er set med denne delikate nuance og vi er ret vilde med den fine farve, som er super flot til sommer med en gylden tan og bølger.

0
1

5 fejl du måske laver når du glatter dit hår

vigtigt når du glatter hår, sådan glatter du håret, ghd glattejern

En styler eller glattejern er et uundværligt værktøj i mange kvinders dagligdag. Du tænker måske at glatte hår bare er lige til? Læs med og se om du glatter dit hår optimalt, og sikre dig et flot og glat resultat hver gang.

1. Ingen Heat Protect.

En af de mest almindelige fejl, når der glattes hår er, at meget få kvinder bruger varmebeskyttelse. Mange tror måske ikke at det er nødvendigt, men dette ene produkt er et “must have” for dit hår! Den beskytter håret fra stylerens varme og gør det mindre tilbøjeligt til at blive påvirket af fugt og dehydrering.

2. Vådt hår.

En anden væsentlig fejl, der truer dit hårs sundhed, er at glatte det mens det er vådt eller fugtigt. Hvis du nogensinde høre en slags hvislende eller ser damp, betyder det at dit hår ikke er helt tørt. I stedet for at glatte det, beskadiger du det. Stop og føntør det tørt, inden du fortsætter med at glatte det.

3. Ingen opdeling af håret

Opdeling af dit hår i sektioner vil sikre at du får glattet hele dit hår ordentligt. På den måde undgår du at komme til at glatte den samme tot igen og igen, og mangle nogle sektioner. Den nemmeste måde at dele dit hår op i 4 dele. Start med at halvere håret bag på, så du har to lige store dele. Derefter deler du hver halvdel op i to. På den måde har du 4 sektioner. To i hver side. Start med at glatte underhåret i mindre totter, inden til du har fået glattet hele sektionen. Derefter går du videre til næste sektion.

4. Ingen børste

Før du glatter hver sektion, er det vigtigt at børste håret, så du fjerner evt. hårknuder eller andre ujævnheder. Dette vil gøre processen meget nemmere og du undgår at skulle køre styleren flere gange over samme område.

5. Du lader ikke håret køle.

Mens håret stadigt er varmt, er det vigtigt at du ikke begynder at rode for meget ved det. Mens håret er varmt kan du nemlig stadig omforme håret, og komme til at ugle det med fingrene. Det er først når håret er helt afkølet at din glatning holder. Brug evt. en hårtørrer på kold luft.

0
2