februar 2017

Prøv en page med dette trick!

Er du vild med den populære page, men er lidt bange for at klippe de lange lokker af? Så er du ikke den eneste. Jeg er selv glad for mit lange hår, men sukker også efter celebs som Miranda Kerr, Rosie Huntington-Whiteley og Scarlett Johansson, som ser super flotte ud med den lange page. Jeg har fundet et trick, som gør at du kan lave en page, uden at klippe håret!

Sådan gør du:

Begynd med at preppe håret med Curl Hold Spray, og krøl derefter håret med Classic Wave Wand. Når håret har mere tekstur og bevægelse, er det meget lettere at arbejde med. Når krøllerne er kølet ned, kan du børste dem igennem med Oval Dressing Brush, på den måde samles de og mere naturlige. Tag en sektion med hår, øverst på hårbunden og touper med Narrow Dressing Brush. Dette skaber mere volumen til frisuren. Derefter samler du det nederste hår med en gennemsigtig elastik næsten helt ude ved spidserne, så du får en meget løs hestehale. Tag fat i spidsen af hestehalen og sno det op mod nakken. Fæstn håret godt med hårnåle, så du er sikker på at det bliver siddende. For at få frisuren til at se naturlig ud, kan du forsigtigt trække lidt af håret ved ansigtet ud af elastikken. Afslut med hårspray!

0
1

Disse tre beauty trends bliver store i 2017

Der har været så mange flotte looks på catwalken i år, og jeg har fundet mine tre favoritter frem, som jeg helt sikkert skal prøve til sommer! Glimmer og glitter er igen noget man ser alle steder, og denne gang, på en helt ny måde. Hår inspirationsmæssigt er jeg faldet for super smukke, bløde bølger. Læs med nedenfor, hvor jeg guider dig igennem de tre looks.

Underliner

En underliner kan laves i mange forskellige varianter. Min favorit er en omvendt cat eye glitter liner, som den I kan se på billedet. Man kan også bruge en stærk farve, under øjet, for et vildt og anderledes look, eller give dit klassiske look mere kant, med en brun eller sort underliner. Hold resten af makeuppen neutral, med flawless, glødende hud og nude læber!

Wave formation

Beach waves går aldrig af mode, men der er kommet en ny måde, at lave dem på, som giver et super blødt, naturligt fald i håret. Start med at preppe håret med Curl Hold Spray, for at beskytte håret vod varmen fra krøllejernet og give hold til krøllerne. Brug Soft Curl Tong, og sno en sektion en halv omgang om krøllejernet og hold i et par sekunder, så håret former sig efter formen på krøllejernet. Sno håret om krøllejernet, den modsatte vej end før, lige under den første bølge du lavede, så du skaber fin bevægelse i hele sektionen. Fortsæt sådan igennem hele håret. Jeg er vild med denne form for bølger, og skal hjem og øve mig, så mit hår kan se perfekt ud til sommer!

Glitter strobing

Strobing går ud på, at du fremhæver de steder, lyset naturligt ville ramme ansigtet med highlighter, som kindbenene, næseryggen, brynbenet, amorbuen og det midterste af panden. For at tage strobing to the next level, kan du tilføje lidt ekstra glitter til kindbenene, som modellerne til Chanel’s SS17 show. For at få glitteren til at sidde fast, kan du forsigtigt duppe lidt klar lipgloss på toppen af kindbenene, og derefter begynde med glimmeren. Resultatet vil være et super fint og festligt look, som vil passe godt til årets festivaler, eller hvis du skal til et event, hvor man godt kan tillade sig at være lidt ekstra sparkly!

0
2

5 tips til at opnå tykkere hår

De fleste vil gerne have et flot, tykt hår men det er desværre ikke alle, som er så heldige at have tykt hår fra naturens side. Heldigvis for os, er der nogle simple måder som gør, at du kan snyde dig til et tykkere og mere fyldigt hår. Læs med her, hvor vi guider dig igennem 5 tips, til at opnå tykkere hår.

1. Brug de rigtige produkter til din hårtype

Som altid, er det vigtigt, at du vælger hårprodukter, som passer til din hårtype. På den måde, får du mest gavn ud af produkterne, og dit hår vil være sundere og fyldigere. Få din frisør til at hjælpe dig med, at finde nogle produkter, som vil passe til dit hår, og give dig den effekt du ønsker. Du kan fx ønske at have mere volumen, eller måske søger du at få fugtet og plejet håret i dybden. Næsten lige meget hvad du ønsker, er der et produkt som vil kunne opfylde det. Det er nemlig ikke ligegyldigt om du vælger en shampoo til tørt eller fedtet hår, alt efter din hårtype!

2. Vælg den rigtige frisure

Kortere frisurer ser ofte mere fyldige ud og håret synes sundere. Derfor kan det være en god idé, hvis du har fint hår at vælge en korter frisure, frem for en længere. En lang page er super populær, og mange celebs som Khloe Kardashian, Jenna Dewan og Rosie Huntington-Whiteley har denne frisure. Den vil klæde de fleste ansigtsformer og dit hår vil se krafttigere ud. Hvis du stadig vil have langt hår, kan etager gøre underværker. Etagerne vil få dit hår til at se meget mere voluminøst ud, og så længe du har en god føntørrer som ghd air, til at sætte det er du godt på vej mod lækkert, fyldigt hår!

3. Giv håret volumen med hårmousse

Hvis du ikke har så meget volumen, er der forskellige produkter, som kan hjælpe dig med at opnå dette. Både Total Volume Foam og Root Lift Spray, er uundværlige for os med fint hår. Total Volume Foam går ind og opbygger volumen i hele håret, som holder hele dagen. Moussen bruges i håndklædetørt hår, inden du fønner det, men kan også bruges i tørt hår, som et quick fix, inden du tager af sted på arbejde. Bruges moussen i tørt hår, er det vigtigt at du fønner håret efterfølgende, for at få den maksimale effekt ud af produktet. Mangler du kun volumen ved hårrødderne, er Root Lift Spray produktet for dig! Spray produktet i fugtigt hår, tæt på rødderne, og føn det tørt. Produktet går ind og løfter rødderne, og passer bedst til fint hår.

4. Gå regelmæssigt til frisøren

Der er intet som får håret til at se tyndt, slidt og kedeligt ud, som ødelagte spidser. En god tommelfingerregel er, at gå til frisøren og få klippet spidser en gang hver 3. måned. På den måde, slipper du for spaltede spidser, som vil tynge håret, og få det til at se tørt og fladt ud. I stedet for vil dit hår være sundere, se tykkere og mere velplejet ud.

5. Skjul steder med lidt hår

Mange med fint, skandinavisk hår, mig selv inklusiv, har steder ved hårgrænsen, hvor håret er ekstra tyndt og fint. Det kan nemt få det til at se ud som om, at du mangler hår, især når du sætter håret op. For at skabe en illusion af fyldigere og mere hår, kan man bruge en øjenskygge eller en anden pudder, til at fylde områderne ud. Det kan være lidt svært, hvis man har blond hår, men her findes også en løsning. Side swept pandehår, er nemlig en god måde, at skjule hårgrænsen på, og samtidig indrammer det ansigtet flot. Pandehåret behøver du nemlig ikke at sætte op, hvis du laver en hestehale, og derfor kan det skjule hårgrænsen selv ved opsætninger.

2
2

Hvorfor den rigtige hårtørrer er vigtig!

Når du skal ud og finde en ny hårtørrer, kan det være lidt svært, at vide hvad man skal se efter. Nu til dags, findes der et stort udvalg af hårtørrere, så du vil med garanti kunne finde en, som gør det bedste for dit hår! Læs med nedenfor, hvor vi giver dig nogle tips til, hvad du bør se efter, i en hårtørrer og hvorfor det er så vigtigt, at du vælger den helt rigtige.

Minimum watt

Det er anbefalet at minimum watt på hårtørreren er 1800w, og dem som har mindre watt, vil gøre at det tager længere tid at tørre håret. De fleste professionelle hårstylister vil bruge en hårtørrer med en watt styrke på ca. 2100w. Med den styrke, vil det gå meget hurtigere med at tørre håret. For en hurtig og effektiv blow dry, er ghd air perfekt, da den har en styrke på 2100w!

Kold luft

Rigtig mange overser koldluft fuktionen på hårtørreren, og det kan være fordi man ikke ved, hvad man kan bruge den til. Den kolde luft kan f.eks. bruges til, at gøre en bouncy blow dry hurtigere og den kolde luft hjælper dig med at få mere bevægelse i dit hår. Hvis du afslutter med at fønne håret med kold luft, får dit hår en flot finish og din frisure holder længere.

Ionisk teknologi

Hårtørrere med ionisk teknologi er dem som bliver brugt af hårstylister, og er et must for at opnå en finish, som den du får efter et besøg hos frisøren. Denne teknologi gør håret mindre frizzy og statisk hår forsvinder. Den giver dig også et smukkere og mere glansfuldt hår.

Diffuser

En diffuser er bedst til tykt, krøllet og frizzy hår. Har du krøllet hår, vil det give dig mere bouncy krøller og mindre frizz at fønne med en diffuser. Den er også super god til at lave naturlige bølger med tekstur, til finere hårtyper og til at skabe volumen til håret.

Kvalitet

Er det værd at bruge lidt ekstra på en god hårtørrer? Svaret er, ja! Budget hårtørrere har med stor sandsynlighed ikke watt nok og den ioniske teknologi, som vil gøre at processen går langsommere og du vil ikke have lige så god kontrol over håret. De har ofte en diffuser som er alt for bred, og du vil derfor ikke have lige så meget kontrol over flyvske hår, som hvis den havde været mindre. Det kan virkelig betale sig, at investere i en god føntørrer, det er noget som både du og dit hår vil blive glad for at have gjort i længden.

Du kan læse mere om begge vores ghd føntørrere her.

Du finder ghd air her og ghd aura her og hos udvalgte saloner. Find frisør her.

2
1

Beauty guide – Smokey Eyes i lilla og Messy Krøller

Om vinteren er mørke farver på enten øjne eller læber, en smuk kontrast til den lyse vinterhud. Især blommefarvede og aubergine nuancer, er super populære i år. Jeg er helt vild med den  dybe lilla farve som øjenskygge. Det bliver lidt mere dramatisk og rocket, og er et godt alternativ til de klassiske smokey eyes i sort eller brun. Læs med når jeg guider dig igennem mit vinterlook.

Makeup:

Start med at fugte din hud godt, så den er klar til makeuppen. Huden kan hurtigt blive tør i sådan et vejr, som vi har for tiden, og derfor er det ekstra vigtigt at pleje den. Påfør derefter en primer, så basen kan holde hele dagen. Når huden er preppet, går jeg i gang med at lægge min foundation og lidt concealer under øjnene. Derefter skygger jeg kindbenene ind, og lægger highlighter på toppen af kindbenene og på amorbuen. Nu til øjnene! Start med at bruge en øjenskyggeprimer og brug derefter en hudfarvet skygge på brynbenet og ned til globelinjen, for at gøre de andre farver nemmere at blende. Til globelinjen bruger jeg en mellembrun/lilla, og blender den godt ud. Når der ikke er nogen hårde kanter, går jeg ind med den mørkelilla på hele øjenlåget, og sørger igen for at blende kanterne godt ud. Læg den mellembrune øjenskygge på den nederste vippekant, og slut af med en tynd eyeliner på den øverste kant og masser af mascara. Til læberne har jeg brugt en nude lipgloss.

Hår:

Først reder jeg håret igennem med Paddle Brush, så det er klar til styling. Derefter sprayer jeg det med Curl Hold Spray, for at beskytte mod varmen fra krøllejernet og samtidig give hold til krøllerne. Krøl håret i mellemstore sektioner med Creative Curl Wand. For at få et mere tilfældigt look, reddes krøllerne igennem med fingrene, efter de er kølet. Det er vigtigt at lade krøllerne køle helt, inden du rører ved dem. På den måde holder de bedre! Touper dem let med Narrow Dressing Brush, for et final touch af perfekt messy hair. Afslut med hårspray, så er dit vinterlook klar!

0
3

Blorange er den nye it-hårfarve i år!

I kan måske huske efterårets store hårfarve trend, som var rose gold hår? Nu er der kommet en ny sej hårfarve, som er over alt på Instagram og Pinterest, og som er perfekt til vinteren og foråret. Farven hedder blorange, og er inspireret af farven på en blodappelsin. Farvekombinationen er forskellige røde nuancer og orange og resultatet er en smuk, sart rosa farve, med et orange skær! Den er allerede set på en række celebs, som på Mick Jaggers datter Georgia May Jagger. Der findes et ocean af muligheder for, hvordan farven kan laves, og den findes både i en rosa farve med et svagt orange skær, til en mere vibrant blorange, til en pastelorange med lyserødt skær. I samarbejde med din frisør, kan du få lavet den perfekte farve til dig!

Få farvespillet i håret til at fremstå ekstra flot, ved at lave fine bølger i håret med ghds Curl Hold Spray og Classic Wave Wand. På den måde skaber du mere dybde og dimension i håret, som vil få farven til at poppe! Når du får farvet håret i sådan en farve, er det vigtigt at du husker at vedligeholde den. Det er en god idé, at få frisket farven op en gang imellem, så der ikke kommer for store udgroninger, og for at undgå at farven falmer.

0
1