maj 2017

Forårsrengøring af dine hårprodukter

Når sommeren nærmer sig, er det et perfekt tidspunkt til en grundig forårsrengøring af garderoben. Dog er det ikke kun garderoben som trænger til en forårsrengøring. Dine hårprodukter kunne med garanti også godt have brug for en gennemgang, så du er helt klar til at forkæle dit hår med de rigtige produkter, når varmen engang kommer til Danmark! Læs med her, hvor vi guider dig igennem hvordan du nemt kan få ryddet ud og gjort dine hårprodukter rene igen.

Organiser

Har dit hår brug for de samme produkter om sommeren, som om vinteren? Hvis ikke, så er der ingen grund til at have alle dine hårprodukter stående fremme. Byt rundt, så du kun har de produkter du bruger ofte stående fremme, og læg de andre væk, til du igen får brug for dem til vinter. Det vil gøre det nemmere for dig at finde det produkt du skal bruge. Dog er der nogle produkter, som helst skal bruges hele året rundt som varmebeskyttelse og en arganolie, så dit hår holder sig sundt og glansfuldt!

Smid ud

Er der nogle af dine produkter som har en overskredet udløbsdato? Ud med dem! Der er ingen grund til at gemme produkter som er for gamle. Det samme gælder de produkter som du har haft i 1-2 år, men aldrig har fået brugt. Hvis du ikke har brugt det i det år, det har stået hjemme på hylden, så er chancen for at du nogensinde får brug for det nok meget lille.

Hovedrengøring

Stylere, krøllejern og hårbørster har også brug for at blive gjort rent. Rens dine stylere med en fugtig klud, så du fjerner rester af hårprodukter og andet snavs der f.eks. kan sidde på pladerne på dit glattejern. Det er vigtigt at huske, at du ikke må bruge for meget vand på dine glatte- og krøllejern, så lad endelig være med at dyppe det i en spand vand, da det så vil gå i stykker, og sørg altid for at stikket ikke er sat til. Dine børster kan du rense med varmt vand og en rensende shampoo. Efter at have renset børstehovedet, lader du bare din børste lufttørre, og så er den så god som ny næste gang du bruger den!

0
1

Hårtrends du vil høre om i 2017

Når vi nærmer os de tidlige sommerdage, er det fristende at gå de varme tider i møde med en ny, lækker hårfarve. Vi har fundet nogle stykker, som du ikke kommer udenom i 2017, og som helt klart er værd at prøve af! Der flotte hårfarver til enhver smag, så det er bare om at finde sin favorit. Læs med her, hvor vi viser dig 5 af vores favoritter.

Hair strobing

Du kender nok strobing fra makeup verdenen, men har det altså også sat sit præg på hårfarve. Strobing i hårfarve går ud på, at du får lavet highlights i en nuance som passer perfekt til dig. Frisøren laver highlights i dit hår, som fremhæver dine bedste træk og som får dig til at gløde! For at få farvespillet i håret til at tage sig endnu smukkere ud, kan du lave bevægelse i håret i form af nogle beach waves med Classic Wave Wand.

Nude hair

Vi har før været inde på, hvordan du finder den rigtige hårfarve til din hudtone som du kan læse om her. Men hvad med os, som har en neutral hudtone? Det er her, nude hair kommer ind i billedet. Det er nemlig en lige blanding af varme og kolde nuancer som udligner hinanden og giver en helt nautral farve. Celebs som Cara Delevigne har denne farve, og ser altid cool og naturlig ud. Så hvis du vil have en naturlig hårfarve som er let at vedligeholde, er dette et godt valg.

Smokey lilac

Det har været super moderne med en grålig hårfarve det sidste års tid, men den har fået en sommer update, og har fået tilføjet en smuk grålig lilla farve. Forestil dig balayage, men i stedet for de naturlige brune og blonde nuancer, så er det lavet med lilla, som toner mere og mere ud mod spidserne. Hvis du har langt hår og gerne vil prøve en vild hårfarve, så er denne smukke farve helt klart værd at prøve!

Amethyst roots

Hvis vi nu bliver i kategorien med vilde hårfarver, så er denne også super smuk og anderledes. Har du i forvejen platinblond hår, og er træt af en kedelig udgroning, så prøv at tilføre den en vild farve som amethyst. Det lyse hår gør, at kontrasten til den mørkere udgroning bliver tydeligere, så hvorfor ikke få en cool frisure med lidt farve? Den lilla farve vil camouflere din udgroning, så den ikke skal farves så tit, som i længden vil være godt for dit hår, da farven slider på det.

Goth brown

Er du til en mørk hårfarve, så spring ud i en dyb mørkebrun nuance, som kan minde om sort. Det er en super flot farve, og er meget elegant, med en naturlig makeup og glødende hud. Den kan også være mere rocket, med den rigtige makeup. Prøv f.eks. en mørk cat eye øjenmakeup og nude læber. Jenna Dewan er et perfekt eksempel på, hvordan farven skal se ud, og hvordan den kan bæres.

0
1

De mest googlede hårspørgsmål

For mange af os er google noget som bliver flittigt brugt. Er der noget man undrer sig over, så har google garanteret svaret. Om det handler om hvordan du krøller håret, hvordan man laver pandekager, hvorfor man hikker eller noget helt andet, så er der en masse svar og forklaringer. Der bliver dagligt googlet massevis af hårspørgsmål og vi har fundet nogle af de mest populære her.

Hvad er balayage?

Balayage har været meget populært, og specielt for celebs har denne frisure været et hit. Men hvad er egentlig balayage? Man laver highlights i frihånd med lette strøg, så de bliver bredere og mere tilfældigt placeret. Måden de er lavet på, giver et indtryk af at håret er bleget af solen, og man får et meget naturligt og fint spil i håret. Du kan læse mere om balayage her, og hvad forskellen er på denne farve, sombre og ombre.

Hvordan krøller man håret med et glattejern?

Dette er et meget efterspurgt emne, som mange undrer sig over. Krøller som er lavet med et glattejern er super fine, men det kan være svært at finde den rigtige teknik bag de flotte lokker. Man kan både lave sommerlige beach waves og glamourøse krøller, alt efter hvilken teknik du vælger. Du kan se vores guide her, hvor vi viser hvordan man laver krøller med et glattejern.

Hvordan fletter man håret?

Fletninger er super fine og går aldrig af mode. Der findes mange flotte og forskellige varianter, f.eks. nogle små fletninger imellem krøllerne, en sildebensfletning eller en mohawk fletning. Og det er faktisk ikke så svært som det ser ud. Det handler bare om at øve sig på teknikken et par gange, til den sidder i fingrene.

Hvordan laver man bølger i håret?

Der findes mange måder at få fine bølger i håret, både på den naturlige måde og med hjælp fra et krølle- eller glattejern. Lav f.eks. bløde bølger med en Platinum styler.

Hvor ofte bør jeg vaske håret?

Dette er vi faktisk mange som tænker en del over! Her kommer det an på flere ting, som hårtype, livsstil og hvor meget håret bliver stylet. Man skal helst ikke vaske håret alt for ofte, da det fjerner hårets naturlige olier. Brug i stedet en tørshampoo i nødstilfælde. 🙂 Du kan læse mere her, om hvorfor håret bliver fedtet og hvor ofte du faktisk bør vaske det.

Hvordan klipper man et pandehår?

Når du tænker på at få klippet et pandehår, er der flere ting du bør tage højde for, inden du tager fat i saksen. Det er f.eks. en god idé at finde ud af, hvilket pandehår som vil passe bedst til din ansigtsform, og det kan frisøren helt sikkert hjælpe dig med. Er du ikke selv uddannet frisør, vil vi anbefale at du ikke selv forsøger at klippe et pandehår, men får professionel hjælp. Så får du et flot resultat, som du vil blive glad for.

0
0

GIVEAWAY – Vind en #ghdWanderlust rejseføntørrer

Skal du ud at rejse til sommer, men er træt af at skulle have alt for meget med i kufferten, fordi du skal have et glattejern, krøllejern og måske også en hårtørrer med på ferien? Vi vil selvfølgelig gøre rejsen lidt lettere for dig, ved at give dig muligheden for at vinde en travel size føntørrer fra den nye Wanderlust kollektion! Denne lille, praktiske sag kommer i sort, med næb og detaljer i en super fin lilla farve. Føntørreren kan foldes sammen, så den bliver endnu mindre, og så vejer den kun 422 gram, så du kan have den med i kufferten uden problemer. Sammen med den, får du en matchende beskyttende pose, hvor du trygt kan opbevare din føntørrer.

Det kan du vinde:

ghd Flight Travel Wanderlust Hairdryer. Værdi 599,-.

Sådan deltager du:

1. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

2. Skriv et ♥ som kommentar til dette blogindlæg.

Vi finder en heldig vinder den 9. juni 2017.

Vinderen vil blive annonceret her på bloggen. Vi trækker en tilfældig vinder, blandt alle der deltager.

198
2

Sådan skal dit hår se ud til sommer

Vi har før været igennem de forskellige looks i vores #GlobalHairDays kampagne. Først var det NOBO looket, som er inspireret af det populære boho look, men som har en mere nordisk vibe. Frisuren kan bestå af beachy tekstur krøller, med nogle små fletninger, eller det kan være en eller to messy og voluminøse fletninger. Krøllerne laves nemt med en styler, og hvis du ønsker mere volumen og tekstur, kan du spraye håret med Root Lift Spray og arbejde produktet ind i håret med en føntørrer. De tilfældige bølger og fletningerne er et perfekt look til sommerens festivaler.

Vi har også forelsket os i de glamourøse red carpet krøller. De elegante og dybe bølger bliver ofte set på den røde løber, hvor både smukke skuespillerinder og modeller bærer den flotte frisure, og med en lige så elegant kjole. De dybe, bløde krøller laves med en styler, og pinnes op til de er kølet helt ned, inden de bliver børstet igennem med en Paddle Brush.  Se vores guide til hvordan du laver Hollywood glam hår her. Med denne frisure kan man ikke andet end at se super glam ud! Bliv ekstra glamourøs med et par flotte røde læber og en fin winged eyeliner, som Amanda har gjort her.

Så hvadenten du skal på Roskilde festival, drikke rosé i Cannes eller på backpacking i Tokyo, så er der noget til enhver stil, denne sommer.

Husk at man kan vinde en Platinum styler hver uge på instagram. Så hvis du trænger til et nyt glattejern, er det nu du skal tage chancen og deltage i konkurrencen. Se hvordan du deltager her.

3
1

5 fejl du måske laver inden en stor begivenhed

Når vi har en stor begivenhed på vej, som et bryllup, en konfirmation eller en gallafest, overvejer vi ofte mange ting i forbindelse med vores hår. Vi vil jo gerne have at det ser flot og sundt ud, og det kan måske få os til at springe ud i  nogle mindre velovervejet idéer, få dage inden den store fest. Læs med når vi fortæller dig om 5 fejl, du måske laver inden en stor begivenhed.

Bliv klippet i god tid

Man kan godt få lyst til at prøve en helt ny frisure, men det ville være en god idé at vente med det, til efter den store begivenheden. Hvis du skal have håret sat af en hårstylist, har I måske aftalt en frisure flere måneder inden, som kan ende med ikke at passe til dit nye hår. Også hvis du selv skal sætte håret, er det rart at have god tid til at øve en frisure, så du er sikker på at resultatet bliver godt. Bliv derfor altid klippet et par måneder inden begivenheden, så der er tid nok til at øve den frisure du gerne vil have.

Lær dit hår at kende

Mange kender ikke deres hårtype, og det er især en god idé hvis du selv skal sætte dit hår. Det er jo super ærgerligt hvis du har brugt lang tid på at lave krøller, og de ender med at glide ud af håret inden du når frem til festen. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke produkter som fungerer i dit hår. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din frisør til råds. Hvis dit hår f.eks. er meget fint og har svært ved at holde på krøller, kan Total Volume Foam være et godt produkt at bruge, for at give godt hold og volumen til krøllerne. Hvis du har hår, som har lettere ved at holde på krøller, kan Curl Hold Spray være nok.

Sæt dig ind i teknikkerne

Der er stor forskel på, hvordan du skal krølle håret hvis du vil have glam Hollywood waves eller messy beach waves. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i de forskellige teknikker, så du ender med den slags krøller du gerne vil have. Hvis du vil lave mere glam krøller, er Soft Curl Tong en klar favorit, da den laver store, bløde bølger i håret. Du kan læse vores guide til bløde Hollywood waves her. Er du derimod mere til messy krøller, er Classic Wave Wand super god. Formen på krøllejernet vil give afslappede og naturlige bølger. Det vigtige når du laver beach waves er, at krølle håret i forskellige retninger, så krøllerne ikke samler sig og får et mere glam udtryk.

Giv hold til din frisure

De færreste ved, at håret ikke kun har brug for ekstra hold når du krøller det, men også når du glatter det. Og der er ikke noget værre, end at have brugt tid på at glatte håret, og lige så snart man går udenfor eller er et sted hvor det er lidt fugtigt, så man kan starte forfra igen. Straight & Smooth Spray er super god til at give glans og samtidig gøre håret helt glat. Udover at give et holdbart resultat, beskytter den også håret mod varmen fra din styler. Har du tykt, krøllet eller kruset hår, vil Straight & Tame Cream hjælpe med at tæmme håret, og holde håret glat i længere tid.

Hold øje med sæsonens beauty trends

Inden du vælger dit look til en stor begivenhed, kan det være en god idé at finde ud af hvad der er populært i forhold til hår og makeup og om der måske er en dress code. Det er aldrig sjovt at være hverken over dressed eller under dressed, så find ud af om det er det helt polerede look, med en perfekt up do, eller om det måske er et mere afslappet look du skal gå efter. Der er masser af muligheder! Selvom der er mange ting at tage hensyn til, er det vigtigste trods alt at du føler dig godt tilpas!

0
0