juli 2017

Sådan får du dit hår til at se fyldigere ud

Du kender måske selv til problemet, du kan aldrig kan få dit hår til at se stort og fyldigt nok ud. Mange skandinaviske kvinder har et fint hår, hvilket kan have sine fordele, men bestemt også sine ulemper, såsom at frisuren aldrig ser helt så voluminøs ud, som du kunne tænke dig. Læs med når vi giver dig nogle tips til, hvordan du får dit hår til at se fyldigt ud hele dagen lang!

Brug balsam de rigtige steder

Mange tænker ikke over at balsam ikke skal bruges helt ned i hovedbunden, men kun i længderne, hvor dit hår har brug for den ekstra pleje en balsam giver. Ved at bruge en balsam ved hårrødderne, kan den tynge håret så det ser fladt ud, og så kommer det også hurtigere til at se fedtet ud. En anden ting med balsam er, at ligesom med shampoo, findes de til forskellige formål. Led efter en balsam som vil hjælpe med at give volumen til dine længder. Få evt. hjælp af din frisør til at finde den helt rigtige til dit hår.

Rundbørster

Vil du gerne have glat hår, men er træt af, at det nemt kommer til at se lidt fladt ud? Prøv at bruge en stor rundbørste, og style håret med din føntørrer. Ved at bruge en rundbørste og føntørrer sammen, løfter du hårrødderne, som vil give dit hår meget mere volumen ved hovedbunden. Udover at give dig volumen, giver det dig også et super blødt, blankt og glat hår. Husk stadig at bruge varmebeskyttelse!

Få klippet etager

Etager har fået et comeback, og især de lange etager som Jennifer Aniston havde i 90’erne, er blevet super populære igen! Det ser ikke blot flot ud og indrammer ansigtet, men det er også super praktisk, hvis du synes at dit hår mangler volumen. Tag en snak med din frisør, næste gang du skal klippes, og find sammen ud af, hvordan dine etager skal være, for at give dig den ønskede effekt.

Brug en mousse

De fleste forbinder hårmousse med unaturligt, stift hår, men det er der ingen grund til! Der er nemlig kommet mange mousser, som har en let og lækker konsistens, og som ikke efterlader håret helt stift. Total Volume Foam indeholder endda varmebeskyttelse, så du efter brug kan style dit hår, uden at det tager skade af varmen. En mousse er en nem og hurtig måde at skabe god og holdbar volumen i håret.

Krøl, krøl, krøl

Vi ved alle sammen, at krøller giver volumen, især hvis du krøller helt oppe fra hovedbunden og ned til spidserne. Hvis du har en stor begivenhed til sommer, som f.eks. et bryllup, går man aldrig galt i byen med klassiske Hollywood waves. De kan laves med både en styler og krøllejern. Find den metode du bedst kan lide, og øv dig i at lave krøllerne, så de sidder lige i skabet, næste gang du skal have glam og voluminøst hår.

Touper håret

Du tænker måske fuglerede, når jeg siger toupering af håret. Bare rolig, der er kommet nye teknikker til. Før i tiden brugte mange en almindelig kam til at touper håret med. Det er mere skånsomt at bruge en børste med naturhår, så som vores Narrow Dressing Brush. Red håret blidt ned mod hårrødderne, og ikke frem og tilbage som en violin. Derefter du varmer du din toupering med din styler. På den måde fikserer du volumen. Red derefter håret ud igen med børsten, og voliá du har volumen!

0
0

Husk at shoppe udsalg

Går du og overvejer at investere i en ny styler, føntørrer eller måske et nyt krøllejern, så er det nu du skal slå til! Lige nu får to gratis hårprodukter med, ved køb af et valgfrit* elektrisk ghd produkt. Det første produkt du får med i købet er vores Heat Protect Spray, og det andet produkt er en lille ekstra gave fra os til dig. Du får nemlig selv lov til at vælge, hvilket hårprodukt fra vores sortiment du kunne tænke dig! Vælg f.eks. vores prisvindende hårkur Advanced Split End Therapy, som har en værdi af 299,-. Du får altså to gratis produkter til en værdi af helt op til 498,-. What’s not to like? 😉

*Gælder ikke ved køb af ghd Flight Travel Hairdryer.

0
0

Sådan laver du beach waves med dit glattejern

Sæsonen for beach hair er her, og det er bare om at lære sig selv, at lave de flotte krøller! Mange synes at det kan være lidt svært at lave krøller med et glattejern, men bare rolig! Øvelse gør mester, og efter et par gange kommer du til at mestre teknikken. Vi har lavet en guide, hvor vi viser dig hvordan du kan lave fine beach waves med dit glattejern.

Start med at preppe håret med Root Lift Spray, og brug føntørreren til at arbejde produktet godt ind. På den måde får du mere volumen ved hårrødderne og tesktur i håret. Spray derefter Curl Hold Spray i længderne, så dit hår er beskyttet og samtidig holder bedre på krøllerne. Del derefter håret op i sektioner og tag en tot med hår imellem pladerne. Roter styleren 180 grader og lad styleren glide igennem håret. Begynd med håret i nakken og arbejd dig opad. Det som gør håret mere beachy og tilfældigt er at håret krølles i forskellige retninger. Håret foran skal krølles væk fra ansigtet, mens resten af håret krølles i begge retninger. Når alt håret er krøllet, lader du det køle helt af, inden du begynder at rette på frisuren. Derefter kan du bruge Narrow Dressing Brush til at toupere rødderne, så du får endnu mere fylde. Red krøllerne let igennem med fingrene og afslut med en gang hårspray, for at fiksere frisuren og for at give bedre hold.

0
0

Børster du håret rigtigt?

At børste sit hår er da nemt og ligetil, tænker du nok, men der er mere i det end som så. At rede håret forkert, kan øge risikoen for spaltede spidser og knækkede hårstrå, og det vil vi alle jo gerne undgå. Læs med når vi guider dig igennem, hvordan du kan børste dit hår, uden at det tager skade.

Find den perfekte hårbørste

Ikke alle hårbørster fungerer lige godt til alle hårtyper. Sæt dig ind i, hvilken hårtype du har, så du kan finde ud af, hvilken børste som vil være helt perfekt til dig. Du har faktisk brug for mere end én hårbørste! Vådt hår er meget mere modtageligt over for skade, og har derfor bedst af, at blive redt igennem med en bredtandet kam. Du kan se her, hvilke børster som fungerer bedst til de forskellige hårtyper og formål.

Arbejd dig opad fra hårspidserne

Mange laver den fejl, at de starter med at børste håret fra toppen og ned. På den måde kan din børste sætte sig fast i knuder, og du får hevet mere i hårstråene, end hvis du starter med at rede spidserne. Ved at starte med spidserne og arbejde dig opad igennem længderne, vil du komme af med alle knuder, store som små, så håret ikke bliver trukket så meget i. Når du når toppen af håret, kan du uden problemer rede hele vejen ned. Vores Paddle Brush er super god til at få redt alt håret godt igennem.

Red håret inden et bad

Det kan være en god idé at rede håret inden et bad. Så kommer du af med knuder, og du kan fordele din shampoo og balsam mere jævnt i håret, så du får mere ud af dine produkter. Hvis du vil forkæle dit hår ekstra meget, kan du bruge en god hårkur 1-2 gange om ugen, alt efter hvor meget pleje dit hår har brug for. Så er du sikker på at have flot og blødt hår, som er lettere at rede ud. Til hverdag kan vi anbefale dig at bruge en hårbørste med naturhår, da den er mere skånsom mod håret og fordeler hårets naturlige olier.

0
0

Sådan styler du andendagshår

Vi ved alle at det ikke er godt at vaske hår hver dag, men nogle gange er det vores eneste mulighed – tror vi! Der er nemlig flere ting vi kan gøre, når håret er lidt uregerligt, og nogle gange synes jeg faktisk at frisurer kan se bedre ud med andendagshår. Læs vores tips til hvordan du kan ordne håret, slev når du føler at det er lidt umuligt.

Wavy ponytail

En bølget hestehale er super fin, specielt når den er lidt mere messy. Den er ovenikøbet både nem og hurtig at lave. Krøl håret med Classic Wave Wand, som giver store naturlige bølger i håret. Saml håret i en enten høj eller lav hestehale, alt efter hvad du foretrækker, og brug en gennemsigtig elastik. For at skjule elastikken, kan du tage en tot hår og sno den rundt om elastikken. Sæt totten fast med en hårnål på undersiden af hestehalen. Se vores guide til en messy hestehale med bølger her.

Wear it up

Hvis du synes at dit hår ser for kedeligt ud til at hænge løst, så er der kun én ting at gøre! Sæt det op i en knold. Denne frisure er hurtig og alle kan gøre det, og samtidig giver den håret en fridag fra alle styling redskaber. Gør som jeg har gjort her, og sæt håret op i en enkel og tilfældig knold.

Braids

Fletninger er en enkel måde at få andendagshår til at se mere glam ud, og det er faktisk også nemmere at flette hår, som ikke er helt nyvasket, da det ofte bliver for glat at flette. Lav f.eks. boxer braids, som har været super populært og trendy i et godt stykke tid Prøv også en snoet sildebensfletning eller en rocket mohawk fletning.

0
0

3 fejl du måske laver, når du føntørrer dit hår

At føntørre hår, er noget mange af os gør hver morgen. Det går hurtigere end af lade håret lufttørre og du kan samtidig style det. Dog er der nogle ting, vi måske ikke tænker over, når vi tørrer vores hår, som faktisk kan gøre skade på hårstråene, eller gøre selve stylingen af håret mere besværlig. Læs med og find ud af om du mon laver nogle af af disse fejl, når du føntørrer dit hår.

Håret er for vådt

Vi har nævnt det før, håret har ikke så godt af, at blive tørret grundigt med et håndklæde, da stoffets tekstur kan ødelægge de våde hårstrå. Det er dog heller ikke en god idé at begynde at tørre og style håret, med din føntørrer mens det er for vådt, da det bare vil gøre processen mere langsommelig. Håret er nemlig lettest at begynde at arbejde med, når det er omkring 80% tørt. Klem forsigtigt det overskydende vand fra håret med et håndklæde, og begynd først derefter at rede håret med en bredtandet kam og påfør dine hårprodukter.

Du glemmer varmebeskyttelsen

Varmebeskyttelse er den vigtigste del af enhver hårstyling! Uden varmebeskyttelse kan dit hår hurtigere blive slidt af din styling. Udover at beskytte håret mod varme, giver Heat Protect Spray også mere hold til din frisure. Mange af vores hårprodukter indeholder varmebeskyttelse, så du kan finde det produkt som passer perfekt til din hårtype, og stadig bruge varme, med god samvittighed.

Få gavn af næbbet

Hvis du ikke kun tørrer håret med føntørren, men også styler det, kan det være en god idé at bruge næbbet, som følger med både Air og Aura. Næbbet vil gøre at stylingen nemmere for dig, da luften vil komme mere præcist ud af føntørren. Aura er meget ideel at bruge til styling, da den selv uden næb, blæser luften ud mere koncentreret, og giver dig fuld kontrol over stylingen af hver sektion du arbejder med. Udover at kunne blæse meget præcist, blæser den med både varm og kold luft. Den kolde luft ‘låser’ frisuren og får den til at holde længere.

0
0