november 2017

Hvor vigtigt er det at forberede dit hår inden styling?

Fredag aften, champagnen er kold, styleren er varm, og inden længe skal du ud ad døren til dinner & drinks med veninderne – du har travlt, og i forbifarten glemmer du den varmebeskyttende spray. Måske er du ikke opmærksom på, at varmebeskyttende produkter ofte har mere end en funktion. Har du oplevet at lave de smukkeste krøller, blot for at opdage, at de ikke holder længere end til desserten – vi har alle været der. Dette indlæg er dedikeret til prep and prime stadiet af hårstyling. Ligesom du prepper dit ansigt med serum, fugtighedscreme og primer inden make-up, er det alfa omega, at du prepper dit hår inden styling. Både for frisurens holdbarhed, men også for at skåne dit hår mest muligt og beholde fugt og glans. Lækre styles behøver ikke at at være på bekostning af dit hårs sundhed – noget du aldrig bør gå på kompromis med. Derfor har vi samlet 5 trin til, hvordan du bedst muligt prepper dit hår inden styling.

Hårkur

Et godt sted at starte er altid med hårets overordnede ve og vel, og små ændringer i hverdagen kan betyde meget for dit hår i det lange løb. Hvis du styler dit hår ofte, eller bare gerne vil beskytte det mod udefrakommende påvirkninger, er det en rigtig god idé at bruge en genopbyggende hårkur ca. hver tiende dag. Advanced Split End Therapy er en nærende hårkur, der giver dit hår styrken og glansen tilbage med et trylleslag. Kuren gør brug af Thermo-Marine Bonding System, som sørger for, at spaltede spidser bliver samlede, og ødelagte hårfibre bliver bundet sammen på ny. Kuren er varmeaktiveret, og skal derfor fordeles i let fugtigt hår efter badet og føntørres. Du bør ikke bruge balsam i badet, inden du skal bruge denne hårkur. Resultatet er smukt og stærkt hår, der holder helt op til 10 dage.

Den rigtige børste

Hvilken børste, du bruger, er heller ikke ligegyldig, og på sigt har det meget at sige, når det kommer til dit hårs generelle sundhed. Vores Paddle Brush er perfekt til at rede lange lokker ud uden at knække håret. Vores ikoniske Paddle Power brush er også et fantastisk redskab til de mellemlange/lange lokker – lige nu kan du få den i den smukke Limited Edition Pink Blush farve, som uden tvivl vil peppe dit stylingkit op. Det bedste er, at for hver børste du køber, donerer vi €1 til Støt Brysterne.

Brug altid varmebeskyttelse

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt varmebeskyttende spray er, da det fungerer som en barriere mod varmen. Derfor bør det altid være en del af din prepping-rutine. Vores Heat Protect Spray er en ultra let varmebeskyttende spray, som ikke tynger håret, og giver det et “no-product” feel. Fordel sprayen fra rod til spids i hele håret inden føntørring eller styling. Red håret igennem, for at sikre, at produktet er godt fordeltGiv din hårstyle længere liv

Hvis du skal lave styles, som giver dit hår en markant anden form, end det har til dagligt, fx. krøller i glat hår, er det enormt vigtigt, at du bruger en “hukommelsesspray”, som fx Curl Hold Spray i håret. Så er du sikret, at din style holder hele dagen. Dette er et step, de fleste glemmer, men det er alfa omega for krøller, der holder. Curl Hold Spray er også varmebeskyttende, så du kan nøjes med at bruge dette ene produkt, inden du krøller lokkerne. Sprayen fungerer ved at give dit hår en smule tekstur, som gør det nemmere for håret at “huske” krøllerne – spray det blot fra rod til spids i tørt hår, red igennem og style løs. Et lignende produkt findes også, hvis du har meget kruset hår, du gerne vil glatte – her er Straight & Smooth Spray din ven – samme koncept som Curl Hold Spray, bortset fra, at den er til at holde håret glat med. Denne spray er også varmebeskyttende, og er en helt i kampen mod frizzy hår. Spray den enten i fugtigt hår inden føntørring, eller direkte i tørt hår inden styling. Nu er du klar til det sjove – selve stylingen!

En styler af god kvalitet

Sidst, men bestemt ikke mindst, er det enormt vigtigt, at det stylingredskab, du bruger, er af god kvalitet. Jo bedre kvalitet, jo mindre slider det på håret, og det gælder uanset om du vil krølle, crepe eller glatte dit hår. Vores Platinum Styler er et skånsomt glattejern, der med sin patenterede tri-zone teknologi, sørger for, at varmen i styleren er jævnt fordelt i hele jernet, og at temperaturen ikke overstiger de anbefalede 185 grader – den optimale temperatur til styling, der giver dit hår et glat og sundere look med et enkelt strøg. Platinum Styleren giver håret 20% mere glans end andre stylere, og 50% mindre slitage – derfor har den fået en fast plads i vores stylingkit. Lige nu kan du få fingre i styleren med det smukke limited edition Nocturne design, men du skal være hurtig, hvis du skal nå at have et.

De samme regler gælder for valg af curlers. Soft Curl Tong er et idéelt krøllejern til længere hår, der skal have voluminøse krøller eller bløde bølger. Soft Curl Tong har ligesom vores Platinum Styler patenteret tri-zone teknologi, til at sikre, at varmen er ligeligt fordelt i jernet. Styleren bliver varm på kun 25 sekunder, og er derfor hurtig at tage i brug. Du kan jo passende tænde det, og begynde at fordele Curl Hold Spray i håret – når du er færdig, er styleren varm og klar til brug. Derudover har Soft Curl Tong en krølletid på kun 5-8 sekunder per sektion – det er altså en styler, som hurtigt giver dig resultater, samtidigt med, den er skånsom for håret.

0
1

Beautyguide – Cool fletninger og naturlig makeup

Vi har haft smukke Ilirida Krasniqi forbi til en mini make-over af den dygtige stylist, Nini Elisabeth. Resultatet blev et virkeligt cool look, der med sin neutrale make-up og edgy hårstyle, kombinerer det bedste fra begge verdener. Et perfekt look, hvis man vil skille sig ud til vinterens mange fester, men også et look, der gør sig godt til sæsonens garderobe og tilføjer glam og kant til eksempelvis den chunky strik, der har overtaget gadebilledet. Elsker du looket lige så meget som os? Så gør os kunsten efter og bliv cool alá Ilirida. Få looket:

Naturlig make-up

Makeuppen i dette look er meget naturlig, og nøglen er, at fremhæve det, du allerede har. Her er det vigtigste en flot base. BB-cream er vores go-to produkt for et naturligt finish, og med lidt blush til at give kinderne glød, er basen perfekt. Fremhæv øjnene med en øjenskygge i jordfarver og en smule mascara, så vipperne får en bambi effekt. Slut af med en farvet lip stain til at fremhæve dine læber, og lidt highlighter på amorbuen og i øjenkrogen.

Prepare your hair

Vi har sagt det før, og nu siger vi det igen. Forberedelse er nøglen. En god hår prep sørger ikke blot for at passe på dit hår, det får også din style til at holde længere. Start med at børste håret grundigt igennem med en god børste, eksempelvis Pink Blush Paddle Brush, der er en rigtig god til at detangle dit hår, og sørge for at eventuelle knuder er væk, så håret er glat, og nemmere at flette. Spray Curl Hold Spray i længderne, for at give håret tekstur, beskytte det mod varme og for at håret ‘husker’ krøllerne. Børst håret igennem igen, for at sikre at produktet er jævnt fordelt.

Flet, flet og mere flet

Det vi elsker mest ved denne styling er de cool fletdetaljer, som står i kontrast til hestehalens bløde krøller. Fletningerne er nærmest lidt loose-cornrows i udtrykket, og fremgangsmåden er den samme, som når du laver en udvendig fransk fletning – i miniformat. Start forrest ved panden, tag tre sektioner i den størrelse, du vil have dine fletninger i, og begynd herefter at flette – teknikken er den samme, som når du laver en udadvendt fransk fletning. Flet håret til det punkt, hvor du vil have din hestehale til at starte. Et godt tip er at holde styr på lokkerne med hårclips. Gentag samme procedure i nakken – 3 små franske fletninger, der flettes op mod hestehalen.

Glam it up med krøller

Saml resten af håret i en høj hestehale, og brug hårnåle til at sikre, at fletningerne sidder godt fast. Børst hestehalen igen, og tænd din styler. Vi har brugt Creative Curl Wand til smukke Iliridas lange hår. Her er der virkeligt mulighed for at variere stylen, da du kan prøve at lege med tykkelsen på de sektioner, du krøller. Små krøller, store krøller, en blanding måske? Vi har valgt at give Ilirida store glamourøse krøller, der virkeligt giver hestehalen volumen og wow-effekt. Et godt tip til for at få krøllerne til at holde er at lade dem køle helt af, inden du reder dem igennem med børsten, på den måde ‘låser’ krøllen i håret, og med hjælp fra Curl Hold Sprayen, får du krøller, der holder hele dagen. Slut af med en smule Final Fix Spray, som sprayes på håret nedefra og op, for at sikre frisuren holder sig på plads. Som et sidste finish kan du tage en lok, og sno den rundt om hårelastikken for et gennemført glam look. Og så er du good to go! Du kan være sikker på, at denne style er en headturner.

P.S. husk at vi har Black Friday Sale! Spar 20% på ALT og 30% på udvalgte Wanderlust stylere. Tilbuddet gælder til d. 27/11 2017. Se mere her.

0
2

5 tips som får dig til at føle dig lækker til julefrokosten

Sæsonen for julefrokoster nærmer sig og det er vigtigt at du føler dig godt tilpas, når du skal ud og socialisere med kollegaerne, veninderne eller familien. Læs med når vi fortæller dig om vores 5 tips, så du kan føle dig som den bedste udgave af dig selv.

Blonder

Blonder må være noget af det mest feminine, en kvinde kan iføre sig. Det er desuden et af de mest tidsløse materialer, der altid tilfører elegance til et look. Hvis du ikke har mod på en blondekjole, kan du sagtens nøjes med mere diskrete blonder. Det kan eksempelvis være en bar skulder med et diskret kig til din blonde-bh.

Skinnende hår

Vi kender alle til følelsen efter en god tur hos frisøren. Frisuren står skarpt, hårfarven er opfrisket, og dit hår føles nu både sundt og glansfuldt. Hvis du vil genskabe følelsen af blankt hår kan vi anbefale dig at bruge Final Shine Spray, den giver dit hår øjeblikkeligt glans, inden du går ud af døren.

Parfume

Du har sikkert prøvet at glemme din parfume en dag, du skulle noget vigtigt. Du kender derfor også til den ærgerlige følelse, det kan give, for din duft betyder meget for, hvordan du føler dig. Når du skal til noget særligt, bør du derfor have en go-to parfume, som med det samme fremhæver din personlighed.

Påfør dig noget unikt

Tag noget på, der får dig til at skille dig ud. Det kan være et cool smykke, en trendy frisure eller en lækker læbestift. Festlige begivenheder er en god anledning, til at springe ud i noget nyt! Når du påfører dig noget, der er helt særligt, afspejler det den du er. Luk fx din indre Diva ud, med et par glimtende øreringe. Det tilfører den ekstra wow-faktor, der skal til på en festlig aften.

Få krøllerne til at holde

Der er ikke noget flottere end bløde bouncy krøller når weekenden byder på julefrokost! Få dine krøller til at holde natten lang ved at bruge Curl Hold Spray, inden du går i gang med dit krøllejern. Krøllesprayen indeholder både varmebeskyttelse, samt en “memory” teknologi, som gør at dine krøller holder formen – hele dagen og natten med! Brug Classic Wave Wand hvis du ønsker lækre bølger, eller Soft Curl Tong hvis du ønsker Hollywood glam krøller.

0
2

De 3 cooleste frisurer denne vinter

Vinteren er lige rundt om hjørnet, og det betyder for mange en opgradering af garderoben og dertilhørende accessories. Men hvorfor kun skifte ud i garderoben? De mørke vintermorgener kan til tider være hårde at komme igennem, så hvis det er lidt ekstra glam og luksus, der skal til, er det helt legitimt – og hvad er mere glam end perfekt hår, der stråler af overskud? Dit hår er lige så stor en del af dit look, som din frakke, dine hæle eller dine smykker, og kan peppe ethvert vinteroutfit op, både til hverdag og til vinterens mange fester. Sæsonskiftet er således et perfekt tidspunkt at genfinde nye hårstyles, der matcher din nye garderobe. Vi har samlet inspiration til sæsonens cooleste styles

Bangs

Pandehår er i den grad tilbage, og med god grund! Det er en relativt simpel ændring, der  tilfører håret et helt nyt look. Hav rodet hår for et råt look, glat det og tilsæt en cat-eye for et glam look, børst det ud til siden for et casual look, sæt håret op får et sødt look – stylingsmulighederne er uendelige! Skulle du en dag ikke have lyst til at have pandehår, er det bare at sætte det op – en god undskyldning for at investere i smukke hairclips. Pandehår går til alle slags hårteksturer, og der er ikke den style, som pandehåret ikke kan bære. Hvis du kaster dig ud i pandehåret, er det et godt tip at have en styler liggende, eksempelvis platinum styleren i det smukke Nocturne design – til at holde pandehåret på plads de morgener, hvor håret kan være ekstra genstridigt og undgå flyvsk pandehår.

Crep for tekstur

En anden stor trend denne sæson er tekstur. Tekstur er det nye sort, og det har vi spottet her på bloggen. Især det crepede look er stærkt tilbage på catwalken. Endnu et look med mange muligheder – crep hele håret for et råt statement look, crep din fletning for mere fylde og tekstur, crep små detaljer i din frisure, for at skabe flere dimensioner i håret, eller crep det inderste af håret for at skabe volumen a la Brigitte Bardot. Er dit hår det typiske fine skandi-hår og har du ikke et crepejern ved hånden? Så fortvivl ej! Vores Contour Professional Crimper er perfekt til jobbet.

Mid-length

Bliv lækker a la parisienne med en rodet style i skulderlængden. Vask blot dit hår og lad det lufttørre i en lav knold, for et rodet/bølget “je ne sais quoi” bedhead look til hverdag. Tilsæt blot den klassiske cat-eye, en smuk læbestift, og en smule Smooth & Finish Serum i spidserne, så de ser sunde ud. Skulderlængden har også enormt mange stylingsmuligheder, og er også meget smuk, med store Hollywood-bølger til vinterens fester, eller til en hverdag, der fortjener ekstra glamour.  Kombinér skulderlængden med pandehår, sæt håret op, hav det løst, mulighederne er uendelige.

0
1

Hvilken blond nuance skal du vælge?

“Blondes have more fun” – en velkendt sætning, og en hårfarve vi I Norden mestre. Om det er rigtigt, det kan du selv finde ud af, selvom du ikke fra naturens side er tildelt det blonde skandi-hår. Alt dette kræver er en tur til frisøren. Men ligesom enhver anden hårfarve, er der uendelige nuancer af blond, og det kan være svært at finde ud af, netop hvilken nuance, der vil give dig det perfekte look. En god hovedregel er, at din hårfarve bør matche din hudfarve. Har du varme undertoner i hudfarven, vil en hårfarve med varme undertoner oftest passe bedst til dig. Omvendt, hvis du har en kold undertone i huden, vil de kolde nuancer være ekstra klædelige til dig. Vi har samlet et overblik, over de fire mest populære blonde nuancer.

Platinblond

Platinblond hår er umiskendeligt klassikeren over dem alle. Denne nuance går aldrig af mode – specielt ikke i Skandinavien, og det er ikke uden grund – denne farve er nemlig enormt smuk til både den varmere hudtone, såvel som til den koldere eller mere neutrale. Derfor er den oftest det sikre valg, når det kommer til de lyse lokker. Husk på, at det er enormt vigtigt, at farve dit hår hos en god frisør – især når det gælder blondering. Så risikerer man ikke, at farven får et meget gult eller grønt skær, som de færreste ønsker, plus man ikke går på kompromis med hårets sundhed. Fremhæv din nye platinblond nuance, med en helt glat og “sleek” frisure. Brug Straight & Smooth spray, inden du glatter håret med Platinum styleren, for et sofistikeret og elegant look. Sprayen indeholder både varmebeskyttelse og sikre dig et super glat resultat.

Dirty Blonde

Bliv lækker a la Josephine Skriver, eller skulle vi sige superhot supermodel i Victoria’s Secret, og go dirty blonde. Dirty blonde er en fantastisk go-to nuance til de varmere/neutrale hudtoner. Den er især en god nuance at vælge, hvis du skal gå fra mørkt/brunt hår til blond, og vil prøve farven af før du går all in på skandi-looket. Bløde bølger er super flot til denne hårfarve, da casual bevægelse i håret, vil fremhæve farvespillet. Brug Classic Wave Wand til at skabe de sexede krøller og afslut med Final Fix Hairspray, for at opnå den helt rigtige tekstur og holdbarhed.

Ash Blonde

Den smukke aske-blonde farve er et typisk cool skandi-look, som især er flot til dem, med en koldere hudtone. Du ved, at du har en kold hudtone, hvis du har nuancer af lilla eller blå som undertone i din hud. Derfor vil denne blonde nuance være særligt god, hvis du eksempelvis har rødligt hår og ønsker at go blonde. Hvis du vælger at få håret farvet/lysnet, er det vigtigt at du bruger en plejende hårkur. Advanced Split End Therapy plejer dit hår, forebygger slitage og lukker spaltede spidser. Dit hår bliver mere glat, blødt og skinnende og det holder i op til 10 hårvaske.

Ice blonde

Det ice-blonde look er overalt i gadebilledet, især her i Skandinavien, og ikke uden grund! Denne nuance er en lækker statement, der skiller sig lidt ud på den blonde palette, ved at være ekstremt kold. Det er en tone, der tilføjer dét ekstra til dit look, men samtidigt kan fungere i mange forskellige looks – Tilsæt læderjakke og smokey eyes for et råt look, eller style med en blazer og rød læbestift for et mere klassisk look med kant. Her er det en god idé at bruge en Silver Shampoo, for at bevare den kolde nuance. Style håret med volumen, ved at bruge Root Lift Spray inden du føntørre det. Ønsker du endnu mere kant, kan du redde det let opad med Narrow Dressing Brush, som giver dig et “undone” og “messy” look.

0
1

3 tips der får krøllerne til at holde

Vi er sikkert mange der kender følelsen af, at have brugt lang tid foran spejlet på at lave store lækre krøller, blot for at se dem glide ud af håret igen efter kort tid. Krøllet hår er både smukt, sofistikeret og sexet, men hvordan man får krøller til at holde en hel dag/aften er efterhånden er for mange et mysterium – men det skal der laves om på, for alle har ret til gode hårdage. Derfor har vi samlet en tre-trins guide, som sikrer dig krøller der holder.

Forberedelse er nøglen

Hvad du gør med dit hår, inden du styler det, er alfa omega, når det gælder om at få krøllerne til at holde. De fleste husker at bruge varmebeskyttelse for at skåne håret, men faktisk er det også nødvendigt at bruge et produkt, der får håret til at “huske” krøllerne. Curl Hold Spray kombinerer varmebeskyttelse med hukommelsesspray, har en ultra let tekstur, så den ikke tynger håret og virker ved at hjælpe håret med at indprente stylerens bevægelser i håret. Spray rigeligt af produktet i tørt hår fra rod til spids og børst derefter håret igennem, for at være sikker på, at produktet er fordelt i hele håret. Nu er du klar til at finde din styler frem!

Brug en god styler

Det første, der er vigtigt at sikre sig, er, at du har en styler i god kvalitet. En god styler er både mere skånsom for håret, og mere effektiv i brug, og det kan derfor godt betale sig at investere lidt mere i det rigtige redskab. Alle vores stylere inklusiv vores krøllejern, har patenteret tri-zone teknologi, der sikrer, at hele styleren konstant er opvarmet til 185 grader – den mest skånsomme temperatur for dit hår. Det er vigtigt, at varmen er ligeligt fordelt i hele stylerens overflade hvis dine krøller skal holde.

Kolde krøller og hårspray

Når du har krøllet en lok, er det vigtigt at lade krøllen køle helt af, inden du sprayer hårspray på den. Et godt tip er, at “holde” krøllen sammen og sætte den op med en hårklips så den kan køle af i den rette position – på den måde husker håret bedre krøllerne. Det sidste tip er at bruge en god hårspray, der ikke tynger håret. Et godt bud er Final Fix Hairspray, som også holder håret på plads i fugtigt vejr. Tag hårklipsene ud, og lad krøllerne falde, red dem igennem med Oval Dressing Brush og spray herefter Final Fix Hairspray i håret, spray nedefra og op (med let hånd), på den måde fordeles hårsprayen jævnt og giver det bedste resultat. Et voilá! Du har nu lækre krøller, der holder hele dagen – og natten, hvis du skal ud og danse.

0
1