3 beauty trends til efteråret – Tucked in hair og goth inspireret makeup

3 beauty trends til efteråret – Tucked in hair og goth inspireret makeup

efteraar

Nu hvor vi er et godt stykke inde i oktober måned, er man virkelig begyndt at kunne mærke efteråret! Vi har fundet 3 trends fra catwalken, som ikke er til at undgå denne sæson! Læs med når vi guider dig til de seneste efterårs tendenser.

1. Tucked in hair

Ved nogle af efterårets modeshows, havde modellerne deres jakker eller trøjer uden på håret. Du tænker måske: “Jamen det sker da hver gang jeg skal tage mit hoved igennem min sweater?” – præcis! Det er tres chic og vi har set en masse influencers gøre det kunsten efter :). Det kan forvandle din frisure til en mellemlang bob på få sekunder, uden at du skal have klippet de lange lokker af. Det eneste du skal gøre er, at rede håret igennem med oval dressing brush, og lade være at trække håret helt op ad jakken eller trøjen. Det er også en nem måde at finde ud af, om frisuren vil klæde dig hvis du overvejer at få den klippet hos frisøren. Og så er det sjovt at lege med dit look og skifte frisure for en dag, hvis du fx har en højhalset strik på.

2. Smudged liner

Makeuppen hos de store modehuse er denne sæson meget goth/rock chick-inspireret. Fx en markant sort eyeliner både under og over øjet. Et af de looks som fangede vores opmærksomhed, var et hvor modellerne havde en mellembrun øjenskygge og sort smudgy eyeliner, som var trukket ud i en lille vinge i den yderste øjenkrog. Et cool efterårs look, som passer godt ind i de skandinaviske farver.

3. Chubby lashes

Igen ser vi et rock chick tema, med en masse mascara så vipperne sætter sig samlet og ikke separeret, som man normalt ville gå efter. Det giver et mere grungy look, som er trenden dette efterår.  Sammensæt med mørke bærfarvet læber, for at fuldende looket.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar