3 fejl du måske laver med dit krøllejern

3 fejl du måske laver med dit krøllejern

Krøller er flotte, både til hverdag og fest, men krøller du egentlig dit hår helt rigtigt? Der er mange ting at huske på, når man skal krølle sit hår, og måske laver du nogle fejl helt uden at tænke over det. Læs med når vi fortæller dig om tre fejl, du måske laver med dit krøllejern.

Kend dit hår

Selvom dette step er inden du rent faktisk går i gang med krøllejernet, er det super vigtigt at have med! At preppe håret rigtigt, er altafgørende for resultatet af dine krøller. Alles hår har brug for varmebeskyttelse, men måske har dit hår, ligesom mit, svært ved at holde på krøllerne? En god mousse er svaret. Total Volume Foam giver både hold, tekstur og volumen til din frisure. Den indeholder også ghd’s heat protect system, så dit hår er beskyttet mod varmen. Når du bruger en mousse i håret, skal den arbejdes godt ind i håret med din føntørrer, inden du begynder at krølle håret. Kombiner evt. din mousse med Curl Hold Spray, for ekstra hold.

Du krøller for meget hår ad gangen

Det er vigtigt at du inddeler håret i mindre sektioner når du skal krølle det. Hvis du tager for tykke sektioner ad gangen, når varmen ikke ud til det yderste lag hår. Det vil gøre at håret ikke krøller så meget og krøllen vil glide hurtigt ud ad håret igen. Krøl mindre sektioner, og hold sektionen på krøllejernet i ca. 8 sekunder, så håret når at tage form.

Lad håret køle ned

Hvis der er noget som kan få krøllerne til at glide ud ad håret med lynets hast, så er det at du begynder at rede eller pille i håret mens det stadig er varmt! Tænk på din krølle som et stykke varmt glas, mens det er varmt kan du stadig omforme det. Når det er kølet ned holder det på formen. Efter at du har krøllet hele håret, skal du altid lade håret køle helt ned, inden du begynder at røre ved det, eller rede det igennem med din børste. Når håret er kølet ned, kan du begynde at style det lige så meget du vil, uden at krøllerne vil forsvinde. Slut altid af med en omgang Final Fix Hairspray for at give hold til frisuren.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar