3 hurtige frisurer når du er sent på den!

3 hurtige frisurer når du er sent på den!

quicky

Med vinteren kommer der også mørkere morgener, og det kan være sværere at komme ud af sengen. Måske lader man vækkeuret snue og bliver liggende lidt længere, end hvad man burde. Når du endelig går i gang med din beauty rutine, indser du at du slet ikke har så meget tid til at ordne dit hår! Heldigvis findes der nogle frisurer som ser super cool ud, og som ikke tager lang tid at lave.

Quick Ponytail

Dette er nok den variant mange af os tyr til, når tiden er knap. Der er flere variationer af en hestehale, men en høj og lidt “messy” en af slagsen, er afgjort min favorit! Start med at samle alt håret i en høj hestehale, her gør det ikke noget at den ikke er helt perfekt – det gør den kun endnu mere casual. Jeg har bølger i mit hår fra dagen før, som er lavet med Classic Wave Wand. Du kan opnå en lignede effekt hvis du sover med håret i en stor fletning. Når du har lavet hestehalen, kan du skjule elastikken med en tot hår og en hårnål. Hiv også gerne i  håret for at skabe volumen og give det et “messy” look. Spray med lidt Final Fix Hairspray og du er “good to go”!

Top Knot

Dette frisure har været populær det sidste stykke tid og vi er super fan af looket! Denne frisure er perfekt, hvis du vil have dit hår væk fra dit ansigt, men samtidig ønsker at bevare noget af håret nede. Del en top sektion af håret, drej den rundt og sæt den i en tot med en gennemsigtig hårelastik. Fæstn evt. med lidt hårnåle. Hvis du vil give dit hår lidt ekstra tekstur, så kan du krølle spidserne med Creative Curl Wand.

The Bun

Denne løsning kender de fleste af os. Især hvis man er på farten eller har en mindre god hårdag. Frisuren er ikke blot enkel og hurtig at lave, men også perfekt til arbejde og skole. Selv om frisuren ser tilfældig ud, kan det nogen gange kræve øvelse, at få det helt rigtige “messy” look! Men når det lykkedes er det en frisure som altid er je ne sais quoi chic. Tag gerne et par små totter “fly away” hår ned foran, for at gøre det endnu mere cool. Afslut med Final Fix Hairspray.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar