3 tips når du er ved at vokse dit pandehår langt

3 tips når du er ved at vokse dit pandehår langt

Alle som har haft pandehår, kender til besværet når det skal vokse langt igen. Pandehåret når lynhurtigt et stadie, hvor det bare er i vejen og sidder ned over øjnene. Man bliver hurtigt fristet til bare at klippe pandehåret kort igen og slippe for al besværet, men det behøves slet ikke! Læs med når vi giver dig tips til hvordan du kan få dit pandehår væk fra ansigtet, når du er ved at vokse det langt.

Side swept bangs

Når dit pandehår er blevet længere, men stadig ikke helt langt nok til at kunne blende ind med resten af dit hår, er side swept bangs et rigtig god løsning! Du beholder længden, men får samtidig en flot og trendy frisure ud af det, som får håret væk fra øjnene. Så drop midterskilningen for en stund, og gå i stedet efter en dyb sideskilning, og en flot side swept frisure som f.eks. Emma Stone. Lav store bløde waves med Classic Wave Wand som passer godt til det side swept pandehår. Det giver det et glamourøst look, og laver flot bevægelse i håret.

Slicked down

Lav en stram slicked down hestehale som Kim Kardashian, ved at fønne en mousse ind i håret med Air føntørreren, som vil give hold til frisuren. Når du har sat håret stramt tilbage i en hestehale, kan du bruge en smule hårvoks til at sikre dig, at pandehåret vil blive siddende på plads, og brug evt. et par små hårnåle i samme farve som dit hår, til virkelig at fæstne pandehåret. Afslut med hårspray. Det er en super fin frisure til både hverdag og fest!

Vær kreativ med hårnåle

90’ernes trend med håraccessories er tilbage, og det gavner især jer, som er ved at vokse jeres pandehår ud! Dette var min personlige go-to, da jeg selv voksede mit pandehår ud, og det er en nem hverdagsfrisure, som også kan være flot til en aften ude. Der er mange muligheder, som at sætte pandehåret ud mod øret, og fæstne det med hårnåle i flotte farver, eller at sætte hårnålene på en kreativ måde, som f.eks. en trekant. Kun fantasien sætter grænser, og det er en god løsning til at få håret væk fra ansigtet på en pæn måde!

Ingen Kommentarer

Post Kommentar