4 beauty trends i 2017

4 beauty trends i 2017

beautytrends2017

Det nye år byder på mange nye beauty trends! Vi har kigget nærmere på både hår og makeup trends i 2017, og vi kan næsten ikke vente med at afprøve de nye tendenser og looks. Jeg har fundet nogle af mine favoritter frem, som jeg gerne vil give mig i kast med. Måske du kan inspireres til at teste nogle af de nye trends? Læs med når jeg guider dig igennem 4 beauty musts!

Deep Side Parts

Midterskilningen har været populær længe, men nu er sideskilningen kommet tilbage! Skilningen skal helst være langt ud mod den ene side, og håret skal gerne have en god tekstur og naturligt fald. For at få en skarp og jævn sideskilning, kan du bruge den spidse ende på Narrow Dressing Brush. Spray derefter håret med Curl Hold Spray, og lav naturligt fald med Classic Wave Wand. Afslut med Final Fix Hairspray, for at give bedre hold til frisuren.

Glossy Lids

Dette glossy look er super cool, og er et look du bør kaste dig ud i, hvis du vil prøve noget nyt! Hold det helst så enkelt som muligt. Det kan nemlig være svære at få det til at holde hele dagen, hvis du har øjenskygge under glossen. Hold det naturligt og tilføj kun gloss til øjenlåget, samt en vandfast mascara, så kan du altid touche op mere gloss i løbet af dagen. Når du er blevet lidt komfortabel med det, så prøv at eksperimentere med lidt jordfarver eller perlemor. Hold læberne i en mat nude, for at skabe en diskret kontrast til de glossy øjne.

Bold and Graphic

Når det kommer til negle, er det meget individuelt hvad man er til. Nogle kan godt lide korte og naturlige negle, holdt i en nude eller gennemsigtig lak. Andre kan lide farverige og kreative negle. Chrome og metalliske negle er noget vi har set en masse til sidste år, og det fortsætter i modebilledet dette år. Men nu bliver det også populært med dristige, grafiske negle! Trenden handler om at mixe sort, med primærfarver som gul, rød og blå eller hot pink!

Straight and Sleek

Det har længe handlet om krøller og glamourøst hår, både på catwalken og på den røde løber. Nu er det derimod helt lige, glat og skinnende hår, med en skarp midterskilning. Er du usikker på, hvad vi snakker om, så bare se på Cher fra 70’erne! Denne frisure er noget, som bare må prøves, da den er hot hot hot! Prep først håret med Straight & Smooth Spray, så håret er beskyttet mod varmen, samt holder det glattere og mindre frizzy. Glat derefter alt håret med Platinum styleren. For at få mere shine i håret, sprayes med Final Shine Spray.  Lav en skarp midterskilningen og så er du klar!

Ingen Kommentarer

Post Kommentar