5 beauty trends fra New York fashion week vi er vilde med!

5 beauty trends fra New York fashion week vi er vilde med!

For ikke så længe siden, var det sæsonen for New York Fashion Week, og med det følger selvfølgelig en masse nye lækre beauty trends! Igen så vi mange makeupartister, som havde holdt makeuppen minimalistisk med cool detaljer, sleek hestehaler og vilde eyeliner looks. Der var især 5 nye looks, som fangede min opmærksomhed. Læs når jeg fortæller om mine favoritlooks fra New York Fashion Week.

La Perla

Modellerne som gik til dette show, havde enten en mørk bordeaux farve på læberne eller øjnene. De modeller med mørke læber, fik lavet en meget naturlig øjenmakeup, og modellerne med bordeaux øjenskygge, havde nude læber, som gav looket et meget elegant udtryk! Håret var krøllet væk fra ansigtet, med store, løse krøller og havde masser af shine. Soft Curl Tong og Final Shine Spray, vil være perfekt til at skabe looket! For at sætte prikken over i’et, havde alle modellerne fået sat blomster hår accessories i håret, som bandt hele looket sammen.

Tadashi Shoji

Her så man Twiggy vipper anno 2017. Modellerne i showet, havde fået opgraderet Twiggys statement buttom lashes, ved at få fyldt mellemrummet ud med sølvglitter. Udover at have glitter imellem vipperne på den nederste vippekant, havde de også fået lagt det inderst i øjenkrogen. Resten af makeuppen var holdt meget naturlig, med glødende hud og nude læber.

Jonathan Simkhai

Nogle af modellerne havde et helt nude look, mens andre havde mørke ultra glossy læber. De mørke læber, gjorde sig godt sammen med den flawless hud og flotte bryn. Fælles for alle modellerne var, at de alle havde en lille ekstra detalje i makeuppen. Nemlig en lille perle, som var sat fast ved den inderste øjenkrog på hvert øje! Den lille detalje gjorde det ellers meget klassiske look mere moderne og specielt, og til et af mine favoritlooks fra New York fashion week.

Jenny Packham

Til dette show, havde modellerne en meget neutral øjenmakeup, en flot hud og markerede bryn. På læberne havde de en afdæmpet rød læbestift. Modellernes hår var side swept med snoninger, og med en dyb sideskilning. Der var meget tekstur i håret, som så lidt rodet og “undone” ud, hvilket passede rigtig godt til makeuppen. Hvis du selv vil lave looket, kan du bruge Narrow Dressing Brush til at lave en lige sideskilning og bruge Classic Wave Wand til at give håret lidt tekstur. Andendagskrøller vil også være perfekt til dette look, da de automatisk vil se mere undone ud.

Oscar De La Renta

Makeuppen og håret til sæsonens Oscar De La Renta show var meget anderledes, ved at modellerne have fået lagt en pastelfarvet øjenskygge på hele øjenlåget, sammen med en kraftig liner som rød, blå eller pink. Meningen var, at det skulle være et mere rebelsk look, end det sædvanlige, og der ramte stylisterne virkelig plet! Sammen med den farvede øjenmakeup, havde modellerne sleek hestehaler, som du kan lave ved at glatte håret med din platinum styler, og samle det i en stram hestehale med en gennemsigtig gummielastik. Sno en lille tot hår om elastikken for at skjule den og fæstn med en hårhål. Så har du hår præcis som modellerne til dette show!

Ingen Kommentarer

Post Kommentar