5 ting der kan ske, hvis du ikke vasker dit hår

5 ting der kan ske, hvis du ikke vasker dit hår

Vi har hørt mange gange, at det skulle være sundt, ikke at vaske sit hår for ofte. Selvom der kan være mange fordele ved det, har vi i dag kigget nærmere på ulemperne hvis du ikke får vasket dit hår! Læs med når vi giver dig fem gode grunde til, hvorfor du bør vaske dit hår et par gange om ugen.

Indgroede hår

Du har nok prøvet at have indgroede hår på benene eller i bikinilinjen, og ved hvor ubehageligt det er. Hvis du ikke vasker håret med shampoo et par gange eller tre om ugen, kan du også risikere at få indgroede hår i hovedbunden. En blanding af den olie som hovedbunden producerer og rester af hårprodukter kan stoppe porerne, og gøre så nye hårstrå ikke kan komme frem.

Håret ser tyndt ud

Specielt hvis du i forvejen har fint hår, kan dette især være noget som man ser i dit hår. Hovedbunden producerer som sagt olie, og det kan få håret til at se fedtet og tyndt ud. Brug evt. en tørshampoo imellem hårvaskene, for at fjerne fedtet fra hovedbunden og samtidig give håret mere volumen. For at undgå hvide plamager fra tørshampooen, kan du bruge den om aftenen, så den kan virke hen over natten og du vågner op med flot hår, som er lige til at sætte.

Det kan begynde at lugte

Hovedbunden bliver beskidt ligesom resten af kroppen, og kan begynde at samle lugte fra hverdagen, som madlugte, bilos osv.. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så kommer håret til at lugte hvis der er gået mange dage siden den sidste hårvask. Hvis man træner meget, er det også vigtigt at man får vasket håret. Ligesom at man sveder på kroppen, sveder man også på hovedbunden, og håret kan komme til at se fedtet ud og begynde at lugte.

Håret samler støv

Når hovedbunden bliver meget olieret, begynder den at tiltrække en masse små partikler som f.eks. støv. De partikler vil samle sig i hovedbunden. Når hovedbunden har samlet nok støv op, vil håret hurtigt komme til at se meget beskidt ud, og det vil ligne at du har skæl.

Træt og glansløst

Ligesom at en meget olieret hovedbund kan samle støv og andre partikler op, så kan hårstråene også. De små partikler vil sætte sig rundt om håret, og kan opsuge alle hårets naturlige og sunde olie, og efterlade håret glansløst. Ved at fjerne hårets naturlige olier, vil håret blive tørt og træt at se på. Så husk at vaske dit hår med shampoo et par gange eller tre om ugen, alt efter hvor hurtigt dit hår får brug for en ny vask! 🙂

Ingen Kommentarer

Post Kommentar