5 ting du bør gøre når du har været hos frisøren

5 ting du bør gøre når du har været hos frisøren

Vi kender alle den følelse man har, når man forlader salonen nyklippet og med håret sat. Frisøren har gjort et godt stykke arbejde, og man er ovenud tilfreds med resultatet, men sjældent ved man hvad frisøren rent faktisk gjorde ved håret, for at få det til at sidde sådan. Læs hvordan du kan få det bedste frem i din nye frisure.

1. Vælg den rigtige frisør

Det første punkt, er faktisk noget, som du allerede skal tage stilling til, inden du bestiller en tid, til at få klippet lokkerne. Du har størst chance for at blive glad for dit nye hår, hvis du og din frisør har samme stil, og forstår hinanden. Din venindes yndlingsfrisør behøver ikke nødvendigvis at være din. Så Brug tid på at finde en salon og frisør, hvor du føler dig tryg og er sikker på, at din frisør ved hvad der vil klæde dig. Det er også vigtigt at din frisør forstår hvordan du gerne vil have din nye frisure, så du kan gå tilfreds fra salonen! 

2. Hold øje med hvordan din frisør sætter dit hår

Når du har fået klippet håret, er det vigtigt, at du holder øje med, hvilke produkter din frisør kommer i dit hår, i hvilken rækkefølge og hvorfor. Hvis der er noget du har spørgsmål til, så spørg endelig, så du kan gøre det på samme måde derhjemme, og ved hvilke produkter som fungerer i dit nye hår, da de godt kan være forskellige fra hvad du brugte før du blev klippet.

3. Leg med looks

Dit nye hår kan med garanti også se lækkert ud, på andre måder en hvordan frisøren satte det! Leg lidt rundt med det, og afprøv f.eks. nye skilninger. Ser det godt med helt glat hår, som du kan lave med en Platinum Styler, eller foretrækker du at lave messy krøller med Creative Curl Wand? En sideskilning og en midterskilning kan give to vidt forskellige looks, så prøv dig frem, og find ud af hvad du bedst kan lide, og hvad der klæder dig bedst.

4. Lav en ny hårrutine

Især hvis du får klippet meget af håret, kan det være, at der skal nogle helt andre produkter og en ny rutine til, for at give dig det ønskede look. Selv har jeg fået klippet ca. 15cm af håret, og mit hår er nu meget sundere, og jeg kan lave nogle nye looks og opsætninger. Min gamle hårrutine passer ikke til min nye frisure, og nogle af de produkter jeg brugte før, behøver jeg ikke længere. Nu kan jeg nøjes med at varmebeskytte håret, bruge et pump argan olie og evt bruge en mousse, for at give ekstra volumen. Måske skal du investere i nogle nye produkter eller måske har du nogle stående bagerst i skabet som du havde glemt alt om, og som viser sig at være perfekte til dit nye hår. Prøv at kombinere nogle forskellige produkter, og find ud af, hvad der fungerer bedst i dit nye hår, og sammensæt på den måde en ny hårrutine. 

5. Prøv nye frisurer

Når du har fået en helt ny frisure, er der selvfølgelig også nye muligheder for at lave opsætninger. Brug YouTube til at finde flotte frisurer som passer til din længde, hårtype og evt pandehår. Det er sjovt at lege rundt og der findes et hav af frisurer du kan øve dig i at lave. Brug fantasien og øv dine håropsætningsevner, måske sammen med en veninde, inden en bytur eller fest.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar