5 ting du kun forstår hvis du har fint hår

5 ting du kun forstår hvis du har fint hår

Vi har tidligere skrevet om ting du kun forstår hvis du er blondine, brunette eller rødhåret. Men nu sætter vi fokus på en anden gruppe, vi også hører og snakker meget om. Her er nogle lidt sjove og irriterende problemer, os piger med fint hår garanteret kender til.

1. Piger som klager over tykt hår

Altså hvad?! Dette må da være et luksus problem , tænker os med lidt tyndere og finere hår. Vi kan ikke forstå når piger med tykt hår, klager over hovedpine fordi håret er for tungt, eller piger som vågner op om morgenen til et hår, som stadig ikke er tørt.

2. Hårrødder som bare falder sammen

Mange med fint hår kender til problemet ved at gå ud med ny stylet hår. For det tager ikke mere end et par sekunder, før det hele er faldet sammen. Vi har jo brugt produkter og tid på at ordne håret, så hvorfor vil det ikke holde? Prøv med en god mousse næste gang du har vasket dit hår. Klem den godt ind i hårrødderne og arbejd produktet ind med din føntørrer. Det vil give dig meget bedre hold til frisuren!

3. Flyvende babyhår

Vi har dem alle sammen, men de har større tendens til at flyve rundt i fint hår. Et godt tip til at lægge de små hår ned, er at spraye lidt hårspray på håndfladerne og så glatte håret ud. Vores hårspray kommer også i en lille størrelse, som er praktisk at have med “on the go”, så du nemt kan have den med i tasken og bruge den i løbet af dagen, hvis babyhårene bliver lidt flyvske.

4. Krøller som glider ud

Det er et ofte stillet spørgsmål, hvordan man får sine krøller til at holde i håret. Du har måske brugt 15 minutter og en hel hårspray, men alligevel er krøllerne væk, i det sekund du træder ud ad døren. Før du begynder at krølle håret, er det smart at preppe rødderne med Root Lift Spray, for at give tekstur og volumen. Arbejd derefter produktet ind i håret med føntørreren, og husk at komme helt op til rødderne. Spray længderne med Curl Hold Spray, som vil give bedre hold til krøllerne, så de holder hele dagen eller aftenen. Husk altid at lade krøllerne køle helt ned, inden du reder i dem. Til sidst kan du fiksere frisuren med lidt hårspray.

5. BFF med tørshampooen

Tørshampooen er en ven i nødens stund, og vi bruger den ofte når håret er fladt og svært at arbejde med. Det gør håret både tykkere i teksturen, mere mat og det dufter rent og nyvasket. Men ofte virker det som om, at lige meget hvor meget du bruger, så falder håret bare sammen igen, og føles fedtet. Det kan faktisk være fordi du ikke gør det helt rigtigt. Prøv at spraye direkte på hårrødderne, sektion for sektion og lad produktet trænge ind i håret, inden du begynder at arbejde det ind med fingrene. Giv det i hvert fald 30 sekunder, til at trænge ind i hårrødderne. Så vil tørshampooen absorbere overflødigt fedt i håret, og du vil få bedre volumen som holder længere.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar