5 ting du skal vide før du farver dit hår

5 ting du skal vide før du farver dit hår

Det er fristende at farve håret, når man fx ser celebs som bl.a. Taylor Swift og Kylie Jenner, lave drastiske ændringer med deres hår. Samt alle de flotte fine inspo billeder man ser på instagram og pinterest. Det kan være en lang process at ændre hårets farve. Læs med når vi deler tips til hvad du bør vide, før du sætter dig i frisørstolen.

1. Det er vigtigt at vide hvad du vil have:

Tag gerne et par inspirationsbilleder med,  af hvilket look og farve du har i tankerne. Så får frisøren et bedre indtryk af, hvad du godt kunne tænke dig. Alle kan have en forskellig idé om, hvad “gylden blond” er, så et billede vil være til stor hjælp.

2.  Du må være fleksibel og tålmodig:

Vi har alle et forskelligt udgangspunkt før en farvning. Er dit hår fx blond, mørkt, sundt, eller slidt, efter diverse farvninger? Du kan være heldig at få den perfekte farve, efter første tur hos frisøren, men det kan også være, at du skal have en tid mere, før du får det ønskede resultat. Det er ikke altid muligt at få akkurat den farve, du måske har set på Instagram, men en dygtig frisør vil hjælpe dig med at finde et lignende look, som du vil kunne lide.

3. Nogle looks kræver vedligeholdelse:

Tænk på hvor meget du vil betale, og hvor ofte du vil gå til frisøren. Er du fx meget mørkhåret og vil have det helt platinblond, så betyder det at du ofte må til frisøren, for at få farvet udvoksningen. Hvis du derimod ønsker striber i forskellige lyse, gyldne og brune toner, så vil du ikke have et lige så stort behov for at gå til frisøren. Så tænk på hvad det vil kræve efterfølgende, inden du farver.

4. Farvning kan forandre hårets tekstur:

Hvis du farver håret mørkere, vil dit hår ofte blive blankere og glattere. Farver du dit hår lysere, vil det blive lidt grovere og fyldigere. Så det vil derfor være smart at tænke på, hvilken struktur dit hår har, og hvad du ønsker.

5. Du skal investere i nye produkter:

Har du nyfarvet hår er det et must at investere i produkter, som sørger for at håret bevarer farven og holder det glansfuldt. En god ting at investerer i er en shampoo og balsam, specielt designet til farvet hår. Den giver ekstra pleje og fugt til håret. For at forebygge slitage og lukke spaltede spidser, så anvendes ghd advanced split end therapy, ca. en gang om ugen. Den gør dit hår mere glat, blødt og skinnende.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar