6 produkter du skal have med på ferien

6 produkter du skal have med på ferien

Du har måske allerede købt en masse nyt tøj, at have med på rejserne denne sommer, men du må ikke glemme beauty produkterne! Måske er der nogle produkter du vil have med på ferie, både til hår, hudpleje og makeup? Her er nogle af mine favoritter, som jeg ikke kan rejse uden.

Advanced Split End Therapy

Når håret udsættes for meget sol og saltvand, er det smart at have en hårkur med som hjælper med at pleje håret og holder det sundt. Efter en lang dag på stranden, når du skal i bad, vasker du håret som sædvanlig. Det eneste du skal bruge er shampoo, ikke balsam. Balsam gør nemlig så produktet ikke virker optimalt. Kuren påføres i håndklædetørt hår og fordeles i længderne. Split End Therapy aktiveres af varmen fra din føntørrer og forsegles ved at bruge en styler eller et krøllejern. Den reparerer slidte spidser, gør håret sundere og holder i helt op til 10 hårvaske.

Travel hairdryer

En rejseføntørrer er et must at have med på ferie. De fleste hoteller har en føntørrer på værelset, men nogle steder har ikke en, og de er sjældent gode. Denne rejseføntørrer fra Wanderlust kollektionen er både god og praktisk, og samtidig super fin. Med denne kan du justere både styrken og temperaturen på knapperne, som sidder på håndtaget. Den lille størrelse gør den også super nem at have med i kufferten, så du også har plads til andre ting.

Face Mist

På ekstremt varme dage hvor du bare har brug for noget afkølende, er det super opfriskende med en face mist. Vichy’s Ideal Soleil face mist med SPF 50, er en opfriskende og fugtgivende solmist. Den er let at påføre, og giver en usynlig finish. Den kan også bruges hvis du har makeup på, hvilket er meget praktisk for os beauty elskere.

Aftersun

Noget jeg altid køber med fra Tax-free på mine rejser, er en aftersun. Der findes ikke noget bedre end at smøre sig ind i en god aftersun, efter at kroppen har fået sol i løbet af dagen. Den både køler, fugter og plejer huden, og det har vi virkelig behov for, efter en hel dag på stranden.

Moisturizer

Det er ikke kun kroppen som har brug for fugt og pleje, men også ansigtet er super vigtigt at huske! Ansigtet kan hurtigt føles tørt og stramt efter en dag med sol og saltvand. Hav din yndlingscreme med, og husk at smøre ansigtet godt ind hver dag, når du kommer hjem fra stranden.

Highlighter

Når man har fået en fin solkysset hud, har man ikke brug for meget makeup. Men der er altid plads til lidt highlighter. Efter min mening, findes der ikke noget finere end en frisk og solbrun hud som gløder på den helt rigtige måde. På en naturlig hud er det fint at bruge en cremet eller flydende highlighter, som smelter ind i huden og gør den ekstra dewy! Har du fået en god farve i ansigtet, passer guld og champagnefarvede highlightere perfekt!

Ingen Kommentarer

Post Kommentar