Beauty Guide – metalliske øjne og super glat hår

Beauty Guide – metalliske øjne og super glat hår

Lige nu er det super trendy med metalliske nuancer på øjnene, enten som en skinnende eyeliner eller “full on” glimtende øjenskygge! Du har vel ikke misset tidens anden store trend? Nemlig helt glat og langt hår! Dette look er min favorit combo i øjeblikket. Derfor havde vi inviteret smukke Ilirida ind i vores beauty studio, som har det skønneste hår. Læs med når jeg guider dig til looket.

Makeup:

Når der er mest fokus på øjnene, kan jeg kan jeg bedst lide at holde resten makeuppen enkel og naturlig. Start med at påføre en metallisk skygge på hele øjenlåget. Derefter kan den bygges op, lidt efter lidt, for at gøre farven mere intens. Brug en “fluffy” børste, til at tone øjenskyggen ud, så overgangen bliver blød. For at tilføre endnu mere shine, presses der forsigtigt lidt løs glimmer ovenpå øjenskyggen. Til dette look synes jeg at sort eyeliner er et must! Det samler hele looket på en intens og flot måde. Brug lineren langs den øverste og nederste øjenvippekant og tone let ud.  Afslut øjnene med en masse mascara! Nu er det i gang med huden. Grunden til at jeg venter med foundation, til efter jeg har lavet øjnene er, at der næsten altid drysser lidt mørk øjenskygge eller glimmer ned på kinderne. Det kan jeg nemt fjerne inden jeg går i gang med min base. Jeg holder det let og går efter en smuk glød, ved hjælp af highlighter, blush og lidt bronzer. Læberne bliver også holdt neutrale med min favorit gloss, som er en super fin nude nuance.

Hår:

Ilirida har gudesmukt hår og meget af det, så det er fantastisk at arbejde med. Til denne makeup synes jeg at det er perfekt med helt lige og glat hår, med masser af glans! Start med at preppe håret med Straight & Smooth Spray, som både beskytter håret mod varmen fra styleren og sørger for at håret ikke kruser og holdere sig glattere. Del derefter håret op i mindre sektioner og glat alt håret med Platinum styleren. For at tilføre mere glans til håret, bruger jeg Final Shine Spray. Til hårspidserne bruger jeg Smooth & Finish Serum, som samler og giver ekstra shine! Afslut med Final Fix Hairspray, for at ligge de sidste små hår ned og give hold til frisuren.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar