Beauty trend – Hvad er hair dusting?

Beauty trend – Hvad er hair dusting?

Der er kommet en ny hårtrend, og det er hair dusting! Hvad i al verden er det, tænker du nok – for det gjorde vi også. Men det er faktisk en genial idé, hvis du gerne vil beholde længden på dit hår, men trænger til at få klippet spaltede spidser. Læs med når vi gennemgår trenden.

Hair dusting er blevet en stor trend i LA og derfra er det vokset og blevet hypet på instagram. Det er en smart måde at friske håret op på, og blive fri for spaltede spidser, uden at klippe noget af længden. Dette er en perfekt løsning, til dig som ønsker at lade håret vokse sig langt, eller til dig som har en masse etager i håret, som trænger til at blive frisket op. Der findes en masse how-to videoer på YouTube om hvordan du gør det selv, men det bedste vil være at tage til en frisør, som har ordenligt styr på teknikken. Teknisk går det ud på at du tager en sektion af hår og glatter den ud, ved at lægge den over langefingeren, og under de andre fingre. Saml derefter fingrene, så håret er låst fast imellem fingrene. Du kan også sno håret som du kan se på de nederste billeder. Nu vil alle de spaltede spidser komme til syne, og dem klipper du så væk. Hold fortsat grebet om håret, og bevæg fingrene ned mod spidsen, samtidig med at du klipper de spaltede spidser, som stikker frem. Når du har gjort dette igennem hele håret, burde alle dine slidte spidser være væk! Det bedste ved denne teknik er at man ikke behøver at klippe noget af hårets længde, så man kan roligt gøre det for at få et flot og sundere hår. Husk også at bruge Advanced Split End Therapy, som er med til at samle og beskytte dine spidser. Du kan læse mere om den her og se vores guide.

2 Kommentarer
  • Simone

    23. marts 2017 at 9:30 Svar

    Hvor i København kan man få det lavet? Har hørt så meget om det, men kan ikke finde nogle steder, hvor man rent faktisk kan få det gjort.

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      27. marts 2017 at 8:17 Svar

      Det ved vi desværre ikke. Mit bedste bud vil være, at ringe rundt til de forskellige frisører og høre dem ad 🙂
      Håber det lykkes dig, at finde en!

Post Kommentar