De 3 cooleste frisurer denne vinter

De 3 cooleste frisurer denne vinter

Vinteren er lige rundt om hjørnet, og det betyder for mange en opgradering af garderoben og dertilhørende accessories. Men hvorfor kun skifte ud i garderoben? De mørke vintermorgener kan til tider være hårde at komme igennem, så hvis det er lidt ekstra glam og luksus, der skal til, er det helt legitimt – og hvad er mere glam end perfekt hår, der stråler af overskud? Dit hår er lige så stor en del af dit look, som din frakke, dine hæle eller dine smykker, og kan peppe ethvert vinteroutfit op, både til hverdag og til vinterens mange fester. Sæsonskiftet er således et perfekt tidspunkt at genfinde nye hårstyles, der matcher din nye garderobe. Vi har samlet inspiration til sæsonens cooleste styles

Bangs

Pandehår er i den grad tilbage, og med god grund! Det er en relativt simpel ændring, der  tilfører håret et helt nyt look. Hav rodet hår for et råt look, glat det og tilsæt en cat-eye for et glam look, børst det ud til siden for et casual look, sæt håret op får et sødt look – stylingsmulighederne er uendelige! Skulle du en dag ikke have lyst til at have pandehår, er det bare at sætte det op – en god undskyldning for at investere i smukke hairclips. Pandehår går til alle slags hårteksturer, og der er ikke den style, som pandehåret ikke kan bære. Hvis du kaster dig ud i pandehåret, er det et godt tip at have en styler liggende, eksempelvis platinum styleren i det smukke Nocturne design – til at holde pandehåret på plads de morgener, hvor håret kan være ekstra genstridigt og undgå flyvsk pandehår.

Crep for tekstur

En anden stor trend denne sæson er tekstur. Tekstur er det nye sort, og det har vi spottet her på bloggen. Især det crepede look er stærkt tilbage på catwalken. Endnu et look med mange muligheder – crep hele håret for et råt statement look, crep din fletning for mere fylde og tekstur, crep små detaljer i din frisure, for at skabe flere dimensioner i håret, eller crep det inderste af håret for at skabe volumen a la Brigitte Bardot. Er dit hår det typiske fine skandi-hår og har du ikke et crepejern ved hånden? Så fortvivl ej! Vores Contour Professional Crimper er perfekt til jobbet.

Mid-length

Bliv lækker a la parisienne med en rodet style i skulderlængden. Vask blot dit hår og lad det lufttørre i en lav knold, for et rodet/bølget “je ne sais quoi” bedhead look til hverdag. Tilsæt blot den klassiske cat-eye, en smuk læbestift, og en smule Smooth & Finish Serum i spidserne, så de ser sunde ud. Skulderlængden har også enormt mange stylingsmuligheder, og er også meget smuk, med store Hollywood-bølger til vinterens fester, eller til en hverdag, der fortjener ekstra glamour.  Kombinér skulderlængden med pandehår, sæt håret op, hav det løst, mulighederne er uendelige.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar