Den store krølleguide

Den store krølleguide

Der findes utroligt mange forskellige krøllejern, og de laver alle sammen forskellige typer krøller. Når man køber et nyt krøllejern, kan det være svært at vide, hvilke krøller det laver. Derfor har vi lavet en krølleguide, hvor du kan se hvilke krøller hver af vores ghd Curve krøllejern laver!

Classic Wave Wand

Denne krøllestav er cylinderformet og lige bred i begge ender. Den laver meget fine bølger i håret, og du kan lave super flotte beachy waves. Hvis du bedst kan lide tilfældige og naturlige bølger, er Classic Wave Wand helt sikkert noget for dig. Når krøllerne er kølet helt af, kan de enten rede fingrene igennem dem, for at få beach hair waves, eller du kan bruge en Oval Dressing Brush, som samler krøllerne, og giver mere glam waves.

Creative Curl Wand

Krøllestaven er formet som en syl, og går op i en spids. Den laver flotte krøller, og er super let at bruge. Creative Curl Wand laver lidt mindre krøller, og når du har børstet håret igennem, vil du få lækre, bouncy krøller. Husk at lade krøllerne blive kolde, inden du reder i dem.

Classic Curl Tong

Krøllejernet er 26mm i diameter, og til forskel fra krøllestavene har denne et næb. Dette er praktisk når du vikler håret om tangen, så næbbet holder på håret. Classic Curl Tong giver flotte, klassiske krøller, og de bliver ekstra fine, når du reder håret igennem. Lige meget hvilket krøllejern du bruger, skal du altid huske at lade krøllerne køle af, inden du bruger en børste, eller fingrene til at rede dem igennem.

Soft Curl Tong

Denne er 32mm i diameter og giver derfor endnu større og blødere krøller. Ligesom Classic Curl Tong, har denne også et næb, til at holde på håret, når du krøller det. Til forskel fra Classic Curl Tong, kan du tage større sektioner og sno rundt om krøllejernet, da det er bredere. Soft Curl Tong giver dig store, voluminøse Hollywood krøller, som er perfekt til en aften i byen med veninderne.

Hvilke krøller er din favorit?

Find alle krøllejernene på vores web shop og hos udvalgte saloner. Find frisør her.

2 Kommentarer
  • Tina KH

    20. februar 2017 at 18:26 Svar

    Smukt!
    Jeg er mest til 32 mm 🙂

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      27. februar 2017 at 9:20 Svar

      Det laver også nogle super smukke krøller. 🙂

Post Kommentar