Få et sundere hår ved at spise disse 6 ting

Få et sundere hår ved at spise disse 6 ting

Vi er mange der drømmer om et smukt, tykt og glansfuldt hår, og kan bruge hundredvis af kroner på at købe den helt rigtige shampoo, balsam og andre stylingprodukter. Selvom produkterne kan hjælpe dig godt på vej, og passer på dit hår, er der andre ting som også har stor betydning for, hvordan dit hår ser ud. Nemlig det du spiser! De rigtige fødevarer indeholder nemlig vitaminer, som er nødvendige for at få et sundt og lækkert hår. Læs med når vi guider dig sunde sager, som vil være gode at skrive på indkøbslisten, for at få et flottere hår.

Avocado

Avocado er super lækkert på alt fra et stykke rugbrød til en salat. Udover at den smager godt, er den også god for håret. Avocadoen har nemlig et højt indhold af antioxidanter, vitaminer og omega-3 fedtsyrer, som fugter håret indefra, fra rod til spids. Udover at det er en sund spise, kan du både bruge den som hårkur og ansigtsmaske. Mos en halv til en hel avocado og massere den ind i håret. Lad den sidde i 10-20 minutter, og vask ud med shampoo og balsam. Det efterlader håret blødt og lækkert. Så husk lidt ekstra guacamole, næste gang du holder Taco Tuesday.

Jordbær

Nu nærmer vi os de varmere måneder med hastige skridt, og noget af det bedste ved den danske sommer, er friske, danske jordbær! Jordbær smager ikke bare godt, men er faktisk også super sunde for kroppen og håret. De har nemlig et højt indhold af vitamin C, som er godt for hjertet, immunsystemet og selvfølgelig for dit hår. Det siges at de bl.a. kan hjælpe med at forebygge hårtab og skæl, da nogle af de vitaminer og antioxidanter i frugten, holder hovedbunden sund.

Fed fisk

Fede fisk som tun, makrel og sild, er noget som virkelig kan gøre underværker for tørt og kedeligt hår. De har ligesom avocadoen, et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, og indeholder også B-vitamin og jern, som vil sørge for en sund hovedbund. Protein og biotin kan også hjælpe med at styrke dine lokker og forhindre at de knækker. Som et lille plus, kan fed fisk muligvis forbygge hårtab. Så er der en god undskyldning for at spise sushi et par gange om ugen, for at få et sundere hår!

Gulerødder

Gulerødder er meget undervurderet i forhold til, hvor meget det kan gavne dit hår og hovedbund at spise dem! Gulerødder indeholder nemlig en masse A vitaminer, som er et vitamin der kan være med til at holde hovedbunden sund. En sund hovedbund er grundlaget for et smukt hår, så det er værd at have i tankerne. Gulerødder er lækre som en lille eftermiddags snack, så du kan med fordel bytte chokoladebaren ud, med nogle friske gulerødder i stedet.

Æg

Mange tror at æg er forbundet med et for højt kolesteroltal, men hvis man spiser dem med måde, er de sunde for både dig og dit hår! Æg er nemlig fyldt med protein og biotin, som er helt essentielt for at gro sundt og stærkt hår. Om du så vælger at spise dem blødkogt, hårdkogt, som omelet eller noget helt andet, er op til dig. Bare du bruger hele ægget, da de fleste vitaminer sidder i blommen.

Chiafrø

Chiafrø er en super food og gode for en masse ting, som bl.a. styrker dit hår, hud og negle. De er propfyldt med proteiner, zink og de samme omega-3 fedtsyrer som også findes i fed fisk. Herinde på beauty kontoret forstår vi i hvert fald godt, hvorfor chiafrø er blevet så populært! Lav f.eks. en overnight chiagrød, så du får en sund og lækker morgenmad, som også vil hjælpe dig med at få et smukt og blankt hår.

2 Kommentarer
  • Tina KH

    24. marts 2017 at 8:49 Svar

    Dejligt indlæg:-)
    Jeg er så meget med på at spise og drikke mig flot.
    Rigtig god weekend ønskes!

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      27. marts 2017 at 8:11 Svar

      Det er vi glade for at høre! 🙂
      Hav en dejlig dag.

Post Kommentar