Få looket: Victoria’s Secret – Hår & Makeup

Få looket: Victoria’s Secret – Hår & Makeup

For nylig afholdte Victoria’s Secret et spektakulært show! Trude fra vores beauty studio er stor fan af showet, og har lavet en beauty guide med looket fra catwalken! De super smukke modeller fremviste flotte og kreative looks, de ikoniske vinger, sexet undertøj og en masse glimmer! Det er dog ikke kun undertøjet der er i fokus, modellerne bliver hvert år stylet med en fantastisk makeup og hår. Hvem drømmer ikke om at være en VS Angel? Se med når Trude guider dig til den perfekte makeup og smukke englebløde krøller.

Makeup:

Victoria’s Secret er kendt for en “flawless” makeup, hvor huden er “glowing” og kinderne udstråler friskhed! Start med at tilføje en primer inden du bruger din foundation. Det får din makeup til at blive mere holdbar. Brug først en mørkere foundation på kinderne og begge sider af panden, inden du blender ud med din almindelige foundation. På den måde får du et mere naturligt “sunkissed” look. Modellerne har altid en lækker gylden glød, gør dem kunsten efter og påfør lidt bronzer på kinderne. Du skal ikke gå i gang med en decideret contouring, da looket skal holdes naturligt.

Pink blush giver friske kinder og er et must, hvis du vil have Angel looket! En anden vigtig ting er highlighter. Den ligges på kindben, næse, amorbue, øjenbrynsbenet og øjenkrogen. På øjnene har jeg brugt en sart lyserød øjenskygge og lidt shimmer. I år havde de lavet en sort winged eyeliner på mange af modellerne. Brug en flydende eyeliner og følg den øverste øjenvippelinje, slut af med en vinge yderst. Derefter er det i gang med en masse mascara. Øjenbrynene er holdt meget naturlige og fyldes diskret ud. Jeg har brugt min Anastasia Beverly Hills Brow Pomade, og tilslut en gele for at forme dem. På læberne har jeg brugt min favorit læbestift fra Victoria’s Secret. Den har en super flot og har en naturlig lyserød farve. 

Hår:

Start med at preppe håret med Curl Hold Spray. Den gør at dine krøller få et bedre hold og beskytter mod varmen fra krøllejernet. Del derefter håret op i mindre sektioner og krøl tot væk fra dit ansigt. Jeg har brugt Soft Curl Tong, som laver utrolig flotte og “bouncy” krøller. Når du har krøllet alt håret, er det vigtigt at du lader det køle helt, inden du rører ved det. Ved at lade krøllerne blive kolde, bevarer de bedre deres spændstighed og de holder meget længere! Red derefter krøllerne let med fingrene og slut af med Final Fix Hairspray. Så er du Angle klar!

1Kommentar
  • […] synes også at den giver en dejlig naturlig glans til håret. Jeg brugte den fx da jeg skulle lave Victoria’s Secret-lignende krøller! Et tip til at få krøllerne til at holde længere, er at spraye dit hår med Curl Hold Spray […]

Post Kommentar