Find den rigtige hårbørste til dit hår

Find den rigtige hårbørste til dit hår

ghd hårbørster

Der findes mange forskellige hårbørster, og de har ofte hvert deres formål. Det kan være svært at gennemskue, hvilken slags hårbørste, som vil passe helt perfekt til lige netop din hårtype og længde.  Hvorfor vælge naturhårsbørster, hvad bruger man egentlig en rundbørste til og hvem bruger en kam? Læs med når vi guider dig igennem hårbørste junglen, så du kan vælge den helt rigtige.

Børster med naturhår

Vores Oval Dressing Brush, er lavet af vildsvinehår og er fx perfekt til styling! Hårene på børsten gør, at håret samler sig flot, når du fx har krøllet det. Udover at være god til styling, er den også fantastisk, til daglig brug da den fordeler alle hårets naturlige olie. Se Emilie teste den her. Den er også super god, hvis du har tendens til at have nogle flyvske hårstrå på toppen, da du let kan tæmme dem, ved at spraye lidt hårspray på børsten, og rede igennem håret fra toppen og ned. Børsten er ideel til fint og normalt hår, da det kan være svært at få håret redt ordenligt igennem, hvis det er for tykt.

Pladebørsten

Denne type børste fungerer til de fleste hårtyper og længder, men er især god til langt, kraftigt hår. Takkerne på børsten reder let håret igennem, og efterlader det uden statiske hårstrå. En Paddle Brush er et must, da den udover hurtigt at rede håret igennem, er et godt styling redskab. Ved at bruge den sammen med din hårtørrer, kan du skabe en glat og glansfuld frisure på få minutter.

Rundbørster

Disse børster findes i mange forskellige størrelser og varianter. En tommelfingerregel er, at jo kortere hår, jo mindre rundbørste. En rundbørste skal bruges sammen med en hårtørrer, for enten at skabe volumen eller lave flotte Hollywood waves. Hvis man bruger rundbørsten til at lave bølger, skal man være opmærksom på at jo bredere børsten er, jo større bølger laver den i håret. Har du langt hår, og ønsker mere volumen, bør du vælge en stor børste. Hvis du har kort hår, vil den ideelle børste for dig, være en børste med en lille omkreds, da den er super god til at skabe volumen i de kortere frisurer.

Vi har to rundbørste varianter, en linje med naturhår og en linje med keramiske rundbørster. Rundbørsterne med naturhår, findes i 4 størrelser og de giver håret mere shine, når det fønnes. Derfor anbefaler vi denne type til normalt til kraftigt hår. De keramiske rundbørster, findes også i 4 størrelser.  De er designet til at holde på varmen og gør det derfor hurtigere at føntørre og skabe volumen. Denne type er super god til fint hår.

Kam

Du tænker måske, hvad bruger man en kam til nu til dags? De-tangling Comb er en bredtandede kam, og essentiel til krøllet hår! Hvis du har krøller, kender du sikkert problemet. Når du redder det igennem med en almindelig børste, reddes dine naturlig krøltegning ud. En bredtandet kam skiller krøllerne ad, uden af “ødelægge” definitionen på dine krøller. Den er også super god til at fordele din hårkur, da den slider mindst muligt på det skrøbelige våde hår. Du kan også bruge den sammen med din styler, da den er varmeresistent, se de krøller jeg har lavet med den her.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar