ghd x Lala Berlin show AW17 – Hår & Makeup

ghd x Lala Berlin show AW17 – Hår & Makeup

I sidste uge var vi med til Copenhagen Fashion Week, hvor der blandt andet blev stylet med ghd til Lala Berlin show AW17. Nikolaj Kunsthals karakteriske rum, dannede rammerne omkring det smukke show. Kollektionen af designeren Leyla Piedayesh indeholdt blandt andet striber, blomsterprint og “power words” på mange af styles’ene. Der var også blazere i skarpe snit og lange kjoler med flæsekanter.

Vi var med backstage, hvor modellerne fik lavet super cool hår og makeup. Key make-up & hair artist Nicci Welsh og hendes team, stod for den cool makeup for MAC, samt hårstyling med ghd stylere.

Modellernes look var et lidt “undone” hår og en makeup med referencer til punk. Makeuppen bestod af en mat og intens mørk eyeliner på øjenlåget, med skarpe kanter. Resten af makeuppen var meget naturlig, da fokus var på modellens “rebel eyes”.

Håret blev først sprayet med en prep mist og blev derefter fønnet med ghd Air. Krøllerne skulle være meget naturlige, og begynde lige under ørerne. Krøllerne blev lavet med Soft Curl Tong, hvorefter Platinum styleren blev brugt på den nederste del af håret. På den måde blev looket mere “undone” og gav en effekt af naturligt fald i håret. Se flere billeder på vores facebook her.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar