Hår guide – Sådan laver du en rocket mohawk fletning

Hår guide – Sådan laver du en rocket mohawk fletning

Jeg er vild med fletninger, og leger ofte med mit look og de forskellige varianter. Du kan gå efter de mere romantiske boho fletninger, eller et minimalistisk look med en sildebensfletning. Udover at fletninger er flotte, så holder de også håret godt på plads. En af mine favoritter for tiden er mohawk fletningen, som er en mere rocket frisure. Jeg synes at den tilfører noget mere kant til mit look og lysehår. Frisuren kræver lidt øvelse, men når den sidder i fingrene, går det stærkt.

Sådan gør du:

Du skal bruge en del små gennemsigtige elastikker, til at lave dette look Hvis dit hår er meget glat, kan det være en god idé, at spraye med lidt Root Lift Spray og fønne det, inden du går i gang. Det giver håret mere tekstur og hold. Start med at lave to små “hestehaler” helt øverst mod panden og fæstn dem hver især med en elastik.  Del den første “hestehale” i to, og tag “hestehale” nr. to frem og sæt en klemme i, så den ikke er i vejen. Derefter gentager du processen hele vejen ned til nakken. Tilsidst ender du med to hestehaler, og den øverste skal du sætte en elastik i, ca. 4-5 cm fra den anden elastik. Tag derefter den anden hestehale igennem de to elastikker. Gentag dette, til du næsten er nået til spidserne, og slut af med at sætte begge hestehaler sammen med en elastik.

For at give fletningen volumen, trækker jeg lidt i siderne på hele fletningen, så den bliver mere fyldig. Begynd fra toppen og arbejd dig nedad. Gummielastikkerne holder godt på håret, så du skal ikke være bange for at trække lidt til. Til slut kan du spraye med Final Fix Hairspray, så frisuren får ekstra godt hold. Resultatet bliver en cool og sej fletning, med et edgy twist!

5 Kommentarer
  • Tina KH

    9. marts 2017 at 8:00 Svar

    Meget smukt, det vil jeg øve mig i:-)
    Rigtig god dag ønskes!

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      13. marts 2017 at 9:15 Svar

      Det er også en super smuk frisure!
      Hav en dejlig dag 🙂

  • Linda Østrup

    20. april 2017 at 5:43 Svar

    Rigtige gode tips og ideer jeg vil prøve . Tak

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      24. april 2017 at 8:33 Svar

      Vi er glade for at du kan lide vores guides! 🙂

      Hav en dejlig dag.

  • […] varianter, f.eks. nogle små fletninger imellem krøllerne, en sildebensfletning eller en mohawk fletning. Og det er faktisk ikke så svært som det ser ud. Det handler bare om at øve sig på teknikken et […]

Post Kommentar