Hår & makeup artist Trine Juel om Paris, bryllupper & om at følge sin drøm

Hår & makeup artist Trine Juel om Paris, bryllupper & om at følge sin drøm

trine juel, makeup artist, hår stylist

Som du måske så, så lavede Trine en lækker hårguide med glam Hollywood krøller, som du kan se lige her. Vi har interviewet Trine, så du lære hende bedre at kende. Trine er lidt af en verdenskvinde. Født og opvokset i Esbjerg, uddannet som hår- & makeupartist fra London 2011. Efter det har hun arbejdet i MAC i København og nu er hun rejst til Paris for at udleve drømmen! Trine’s passion er at få det bedste frem i en hver kvinde. Hun elsker kage og at sove længe. Lige nu er favoritten mørkerøde læber hun er draget af alt det romantiske!

Hvordan startede drømmen om at arbejde i beauty branchen?

Den har altid ligget og luret og ventet på at komme frem. I 2011 besluttede jeg mig for at forfølge drømmen og smutte til London og tage uddannelsen. Og det er det bedste jeg har gjort for mig selv.

3 ord der beskriver dig?

Omsorgsfuld, nysgerrig og lærenem.

Hvor finder du beauty inspiration?

Fra kollegaer, Instagram, blade, flok på gaden og veninder.

Hvad er din hyppigste overspringshandling?

Uha, det kan være alt fra, ”jeg bager da lige en kage”, ”hov, neglene skulle også lige have en tur”,”jeg kunne også liiige kigge i det er blad først” hehe, har vi det ikke alle sådan nogle gange?

Hvad drømmer du om at komme til at opleve i din karriere?

At blive nr.1 bryllups hår & makeupartist – Jeg er vild med at lave bryllupper – der er noget magisk over et bryllup! Og at lave en forside på et af de store modeblade, og så bare at få så mange oplevelser som muligt og lære en masse – for der er så mange helt vildt dygtige mennesker i branchen som jeg har stor respekt for.

Hvem er din beauty hero?

Jeg er helt vild med makeupartisten Lisa Eldridge – jeg er vild med hendes stil og hendes tilgang til branchen.

Dit bedste hårtip?

Vask kun dit hår 1-2 gange i ugen, bliv klippet af en god frisør og brug styling tools som ikke skader dit hår – derfor er jeg vild med ghd!

Hvad er dit “go-to beauty look” til en date eller fest?

Mørkerøde læber, stort lækkert krøllet hår og et smil på læben :).

Har du haft en “crazy” hårperiode?

Ja jeg var en gang hårmodel for en ”dygtig frisør fra det store København” Hun lavede en page, med fuld gang i krøllerne og så farvede hun det orange – åh gud det var skrækkeligt – kan i forstille jer det? Og så fik jeg en fin grydefrits da jeg var 5-6 år gammel, men det valgte jeg jo selv haha.

Hvornår havde du sidst et wauw-øjeblik?

For nyligt i Paris hvor jeg fik fået æren af at møde en af Paris’ dygtigste hårstylister Olivier LeBrun og komme med ham på job, det var wauw!

t54

1Kommentar

Post Kommentar