Hårfarve trends fra hele verden

Hårfarve trends fra hele verden

Foråret er i fuld gang og sommeren nærmer sig med hastige skridt. Solen begynder at komme mere og mere frem og det er tid til at slå håret ud! Vi ser nærmere på, hvilke hårfarve trends man ser rundt omkring i verden netop nu, og forhåbentlig kan du få lidt inspiration til en ny sommerfarve.

Vi har ladet os inspirere af #GlobalHairDays, hvor vi har set utrolig mange kreative hårfarver og frisurer fra over hele verden. Det er ikke kun skandinavien, de gyldne toner har taget os med storm, men også lande som Australien, Brasilien, Kenya og Canada. Det gælder for både blondiner og brunetter. Det blonde hår skal helst være i varme nuancer, og se ud som om at solen naturligt har lysnet det. For brunetterne skal håret også være i en lidt lysere og varmere tone, som giver et naturligt look. Et godt eksempel er Gisele Bündchen, som har en super fin brun farve med de flotteste gyldne nuancer. Du har sikkert hørt om balayage, som er en populær teknik som laves i frihånd med lette strøg, så det ser ud som om at håret har fået naturlige highlights. For at fremhæve det fine farvespil i håret, kan du krølle det med Classic Wave Wand og til sidst spraye Final Shine Spray i længderne, så håret bliver skinnende og glansfuldt. De gyldne toner er perfekt til sommer og solbrun hud.

Superstjerner som både Katy Perry og Nicki Minaj har været glade for at farve håret i kreative farver. Det samme gælder i Tokyo, hvor menneskerne ikke bare er farverige i tøjet og makeuppen, men også i håret. Og hvis vi tager en tur mod øst, vil vi finde nogle af de mest cool frisører i Tokyo. Her tryller de varme rosa nuancer frem, som vi slet ikke kan få nok af. Så kommer vi til vores sidste stop, Dubai. I den moderne by er hårfarverne smukke, delikate og ikke mindst skinnende og glansfulde. De flotte brunetter har nogle utroligt smukke og dybe nuancer af chokoladebrun, som man ikke kan komme udenom.

Hvem er du inspireret af, er du en Gisele eller en Katy Perry? 🙂

 

Ingen Kommentarer

Post Kommentar