Hårtrends du vil høre om i 2017

Hårtrends du vil høre om i 2017

Når vi nærmer os de tidlige sommerdage, er det fristende at gå de varme tider i møde med en ny, lækker hårfarve. Vi har fundet nogle stykker, som du ikke kommer udenom i 2017, og som helt klart er værd at prøve af! Der flotte hårfarver til enhver smag, så det er bare om at finde sin favorit. Læs med her, hvor vi viser dig 5 af vores favoritter.

Hair strobing

Du kender nok strobing fra makeup verdenen, men har det altså også sat sit præg på hårfarve. Strobing i hårfarve går ud på, at du får lavet highlights i en nuance som passer perfekt til dig. Frisøren laver highlights i dit hår, som fremhæver dine bedste træk og som får dig til at gløde! For at få farvespillet i håret til at tage sig endnu smukkere ud, kan du lave bevægelse i håret i form af nogle beach waves med Classic Wave Wand.

Nude hair

Vi har før været inde på, hvordan du finder den rigtige hårfarve til din hudtone som du kan læse om her. Men hvad med os, som har en neutral hudtone? Det er her, nude hair kommer ind i billedet. Det er nemlig en lige blanding af varme og kolde nuancer som udligner hinanden og giver en helt nautral farve. Celebs som Cara Delevigne har denne farve, og ser altid cool og naturlig ud. Så hvis du vil have en naturlig hårfarve som er let at vedligeholde, er dette et godt valg.

Smokey lilac

Det har været super moderne med en grålig hårfarve det sidste års tid, men den har fået en sommer update, og har fået tilføjet en smuk grålig lilla farve. Forestil dig balayage, men i stedet for de naturlige brune og blonde nuancer, så er det lavet med lilla, som toner mere og mere ud mod spidserne. Hvis du har langt hår og gerne vil prøve en vild hårfarve, så er denne smukke farve helt klart værd at prøve!

Amethyst roots

Hvis vi nu bliver i kategorien med vilde hårfarver, så er denne også super smuk og anderledes. Har du i forvejen platinblond hår, og er træt af en kedelig udgroning, så prøv at tilføre den en vild farve som amethyst. Det lyse hår gør, at kontrasten til den mørkere udgroning bliver tydeligere, så hvorfor ikke få en cool frisure med lidt farve? Den lilla farve vil camouflere din udgroning, så den ikke skal farves så tit, som i længden vil være godt for dit hår, da farven slider på det.

Goth brown

Er du til en mørk hårfarve, så spring ud i en dyb mørkebrun nuance, som kan minde om sort. Det er en super flot farve, og er meget elegant, med en naturlig makeup og glødende hud. Den kan også være mere rocket, med den rigtige makeup. Prøv f.eks. en mørk cat eye øjenmakeup og nude læber. Jenna Dewan er et perfekt eksempel på, hvordan farven skal se ud, og hvordan den kan bæres.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar