Halloween makeup og hår – Havfrue guide

Halloween makeup og hår – Havfrue guide

Hvem drømmer ikke nogen gange om at være en havfrue? 🙂 Nu da det jo er Halloween i dag, har vi lavet et super fint havfruelook i blå, grønne og sølv nuancer. Læs med når vi guider dig til et eventyrligt look med bølget hår.

Makeup

1. Start med at ligge din foundation inden du går i gang med øjenskyggen, men vent med din concealer, da glimmerøjenskygger har en tendens til at drysse rigtig meget. Påfør en primer på hele øjenlåget, for at skyggerne holder længere og farven bliver mere intens. Læg en lys blålig nuance på hele øjenlåget, derefter bruges en mørkegrøn farve fra vores nye moon dust palette, til at blende op mod globelinjen. Normalt ville jeg gå efter en mat farve i globelinjen, men det er jo kun Halloween en gang om året, så i dag gik jeg all in med glimmeren! På yderkanten af øjet brugte jeg en mørkeblå farve fra samme palette. Sørg for at blende kanterne godt ud. Når skyggerne på selve øjenlåget er på plads, fjernes det glimmer som er drysset ned under øjet, med lidt makeupfjerner, og derefter din concealer. Den mørkeblå farve føres ned til den nederste vippekant, og en lys øjenskygge bruges til at highlighte sin øjenkrog. Buk vipperne og slut af med en god omgang mascara.

2. Lav en let contour for at fremhæve kindbenene en smule. Jeg brugte en lyseblå øjenskygge til at highlighte med, for at give kinderne det fine havfruelook.

3. For at lave fiskeskæl, skal du bruge en netstrømpe, lidt løs mineraløjenskygge og en smule vand. Stræk strømpen ud over det stykke hvor du vil lave fiskeskæl, som på kindben, tindingerne, skuldre og kraveben. Bland lidt af den løse mineraløjenskygge med vand på en pensel, så den bliver lidt som en cremeøjenskygge. Dub blandingen hen over strømpen og voilá, så har du fået fine fiskeskæl, når du fjerner strømpen.

Hår

1. Prep håret med curl hold spray og red håret igennem, så produktet bliver godt fordelt. Krøl derefter håret i små sektioner med classic wave wand, for at skabe smukke, bløde bølger i håret. Lad krøllerne køle af, inden du reder den igennem med oval dressing brush. Det samler krøllerne, og laver flotte bløde bølger. Afslut med final fix hårspray, og så er du klar til Halloween-fest.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar