Med på photo shoot – Hår og makeup look

Med på photo shoot – Hår og makeup look

Tidligere i sommers skulle Schulz By Crowd skyde ny lookbook og kampagnebilleder, og jeg var igen så heldig at lave hår og makeup. Der var en masse outfits, som skulle fotograferes, så det blev en lang dag, både ude på location og i studiet. Der blev taget mange flotte billeder og jeg er super spændt på at se det færdige resultat!

Vi mødte op i fotostudiet tidlig morgen og jeg gik derefter i gang med at ligge makeup på Julie, som var vores flotte model. Huden skulle være i fokus, jeg lavede derfor en smuk, naturlig og glowing hud. Julie har allerede en fantastisk flot hud, så jeg havde et godt udgangspunkt. Derefter lagde jeg en naturlig beige øjenskygge og lidt mascara. Læberne blev også holdt naturlige og nude. Jeg brugte først en smule foundation, som jeg duppede på og efterfølgende brugte jeg en lys gloss. Julie har naturlige og fine krøller i håret, men til dette shoot, skulle det være glat! Jeg glattede det med min favorit, platinum styleren. Før jeg gik i gang med selve stylingen af håret, brugte jeg Heat Protect Spray, for at beskytte håret mod varmen fra styleren. Til sidst sprayede jeg med Final Fix Hairspray, for at ligge de små hår ned.

Den danske modeuge starter på onsdag, og der skal vi også forbi til både shows og på modemessen. Stay tuned!

Ingen Kommentarer

Post Kommentar