Mia Pelch om candyfloss hår, favorit læbestift og hendes drømmejob

Mia Pelch om candyfloss hår, favorit læbestift og hendes drømmejob

For nogle uger siden viste Makeup og Hår Artist Mia hvordan du laver bløde bølger med Platinum styleren. I dag kan du lære hende bedre at kende, og høre om hendes bedste hårtip, hvad hun drømmer om og hendes sidste wauw-øjeblik. Ud over at makeup er hun vild med at træne, er altid smilende og elsker nye udfordringer! Og vi er glade for at Mia netop kommet med på ghd’s Art Team! Tjek hendes facebook ud, her deler hun skønhedstips, små videoer og giveaways.

Hvordan startede drømmen om at arbejde i beauty branchen?

Det startede allerede fra barndommen hvor jeg kunne sidde og male i flere timer og i stedet for at lege med mine dukker blev de flettet eller klippet 🙂 Har altid vidst hvad jeg ville og startede meget tidligt på mine uddannelser. Frisør, kosmetolog og senere makeup artist og hårstylist.

3 ord der beskriver dig?

Beauty-elsker, ydmyg og et fjollehoved :).

Hvor finder du beauty inspiration?

Jeg bruger meget Instagram og Pinterest, men også rejser og diverse shows/kurser som inspiration.

Hvad er din hyppigste overspringshandling?

Jeg hører vidst ofte mig selv sige, det gør jeg i morgen, men som selvstændig lærer man hurtigt at den ikke altid går. For tiden er det lige at se et ekstra afsnit af yndlingsserien Empire.

Hvad drømmer du om at komme til at opleve i din karriere?

Min store drøm er nok at lave flere jobs i udlandet. Jeg har arbejdet i udlandet før og ville gerne tilbage. New York fashion week ville være en af de ting der står højst på listen. Jeg vil rigtig gerne tage flere uddannelser og kurser steder som, New York, LA og London.

Dit bedste hårtip?

Pas på dit hår. Brug nogle gode produkter, brug varmebeskyttelse inden styling (ghd heat protect eller curl hold spray er den bedste) og en genopbyggende hårkur mindst en gang om ugen.

Hvad er dit “go-to beauty look” til en date eller fest?

Selvom jeg er makeupartist bruger jeg ikke en masse makeup selv, men lækre bryn, lækker hud og en flot dyb nude på læberne så er jeg klar. Brug en god contour skygge under kindbenet og en creme highlighter på selve kindbenet så ser man frisk ud og får en skøn glød. Jeg er selv vild med Mac og favoritterne i øjeblikket er Whirl lipliner og Brave lipstick. Håret må gerne være let bølget.

Har du haft en “crazy” hårperiode?

Jeg har engang farvet mit hår lyserødt! Sådan lidt candyfloss agtigt, men med mørk bund så kønt var det ikke.

Hvornår havde du sidst et wauw-øjeblik?

Jeg var på et job ude på Nordisk film, og der gik det virkelig op for mig hvor sjovt og fantastisk mit arbejde er. Jeg laver så mange forskellige ting og møder så mange dejlige mennesker i min hverdag. Det er så skønt at kunne have det så sjovt, imens man arbejder og stadig kunne være kreativ og sætte sit præg på tingene. Jeg har virkelig fået mit drømmejob, og for mig betyder alt at man er glad for det man laver.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar