Nyt år – Nyt hår

Nyt år – Nyt hår

Den første dag i det nye år! Jeg håber i alle kom godt ind i 2016 da klokken slog midnat – og forhåbentlig har du ikke alt for ondt i håret i dag ;). Et nyt år, betyder for mange en frisk start og reflektering over hvad der skal ske. Måske får du ryddet op i alle dine mails, garderobeskabet, går på detox-kur, melder dig til pilates, eller har lyst til at afprøve et helt nyt look! En ændring af dit hår, giver en stor effekt til hele din stil.

Hvad enten du går fra langt til kort, får pandehår eller en ny frisure, får farvet lokkerne eller prøver en color bomb i en vild farve. Det kan også være at 2016 bliver året hvor du laver flere opsætninger i dit hår. En løs sildebensfletning i et messy boho look. Håret skrabet stramt tilbage med et minimalistisk hårspænde og helt glat. Eller måske trænger du til lidt mere glam i hverdagen. Prøv at bruge 10 minutter ekstra om morgen og lav lidt krøller eller waves, det gør en stor forskel og du vil helt sikkert få komplimenter. Hvad vil du springe ud i i det nye år? Fortæl os det gerne :). Jeg har f.eks. lyst til at farve mit hår. Hvis jeg turde, så synes jeg gråt er super flot. Eller en kort blond page som Kim Kardashian, havde sidste år.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar