På besøg hos ghd HQ i London

På besøg hos ghd HQ i London

I sidste uge var jeg smuttet afsted til en af mine favorit storbyer, London! Selvom jeg har været der en del gange, bliver jeg altid overvældet over hvor stor byen er. Gaderne er fyldt med mennesker, store butikker og lækre spisesteder. Jeg var forbi ghd’s hovedkontoret, som ligger midt i det cool område Soho. Blandt hippe restauranter, specialbutikker og natklubber, ser du pludselig glasfacader som indrammer en ghd salon. Den er fyldt med alt det ghd udstyr man kunne drømme om! Jeg blev vist rundt på alle kontorene og fik set en masse hemmelige sager som ghd har på vej, i kan godt glæde jer! Jeg kan næsten ikke vente med at vise det til jer på bloggen :).

De var alle sammen super søde, og jeg fik en masse gode tips, til steder at spise og markeder at besøge. I weekend tog jeg på to af de steder de havde anbefalet, Borough Market og Maltby Street Market. Hvis du elsker mad, så må du gå på disse markeder, næste gang du er i London! En masse lokale boder, fyldt med lækker mad, kager og drikke. Husk at tage af sted med god appetit, for du vil helt sikkert smage på alle herlighederne. Har du nogle gode London tips? Så fortæl endelig :). Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang jeg skal afsted.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar