Rikas beauty guide: Sommerfest makeup og hår

Rikas beauty guide: Sommerfest makeup og hår

Står du og mangler inspiration til hvilken makeup du skal have på, til nogle af sommerens fester? Jeg har lavet et look med fokus på øjne og flawless hud, som vil passe super fint til en aften i byen med veninderne eller andre festlige begivenheder. Læs med når jeg guider dig igennem, hvordan du selv kan lave looket.

Makeup

Start med at fugte din hud grundigt inden du går i gang med makeuppen. Det gør at din makeup vil lægge sig endnu flottere. Brug derefter en primer i t-zonen, inden du lægger din foundation. For at lysne området under øjnene, bruger jeg en concealer, som jeg efterfølgende fiksere med en løs pudder. Kindbenene skygges ind med en bronzer og på kinderne har jeg brugt en fin rosa blush. For at give huden en flot glød, bruger jeg en highlighter på kindbenene, næseryggen, og amorbuen. Mine bryn fylder jeg ind med en brynblyant.

Nu til øjnene! Jeg har brugt min bronzer i globelinjen for at få dybde. Derefter gik jeg i gang med min fine palette fra Dior. Her bruger jeg den mørkegrå farve først og markere min globelinjen endnu mere. Sørg for at blende den godt ud, så der ikke er nogle hårde kanter. Derefter bruges en lysere grå farve, som lægges på den yderste del af øjenlåget, og tones op mod globelinjen. For at give looket lidt ekstra, bruges en lys øjenskygge med glimmer fra samme palette, på den inderste del af øjenlåget. Under øjet bruges den mørkegrå farve, og påfør lidt glimmerøjenskygge tættest på øjenkrogen. I øjenkrogen bruges den lyseste farve, for at åbne øjet lidt op. Slut af med et godt lag mascara! Til læberne bruges en nude læbestift fra MAC, med lidt gloss henover for at holde looket friskt og glowy.

Hår

Start med at preppe håret med Root lift spray, som efterfølgende arbejdes ind i håret med føntørreren. Del derefter håret op i sektioner og spray med Curl Hold Spray. Lav lidt bevægelse i håret med Platinum styleren, for at få et naturligt fald. Efter at have ladet håret køle ned, redes krøllerne ud med en børste. Derefter blev hårrødderne touperet med Narrow Dressing Brush for at give volumen, og redt tilbage, så det fik et super fint og glam look, som passer perfekt til makeuppen! Afslut med hårspray, for at frisuren holder hele aftenen.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar