Rikas sommerplaner & feriehår

Rikas sommerplaner & feriehår

I min sommerferie kører jeg en tur en Prag, sammen med min mor, lillebror, moster, onkel, fætter og kusine, så det bliver en rigtig familietur! Vi skal bo på et hotel, med panoramavinduer på værelserne og spa, som virkelig bliver fedt. Jeg tror jeg det er det fineste hotel, jeg nogensinde har boet på. Vi er der i 5 dage, og i den tid, skal vi rundt og se byen og forskellige seværdigheder. Det glæder jeg mig til, for jeg husker Prag som en rigtig smuk by.

Når vi har været i Prag kører min mor, bror og jeg videre. Vi har tænkt på Krakow i Polen,  for at opleve byen, som vi har fået fortalt mange gode ting om. Og så har jeg hørt, at det skulle være rigtig gode shopping muligheder i Polen, så det bliver der forhåbentlig også lidt tid til :).

Når jeg er på ferie, kan jeg rigtig godt lide at have mit hår sat op, især hvis jeg er i en varm storby som Prag. Jeg synes det er så fint, når man har en “messy” knold, med en franskfletning langs siden. Hvis vi skal noget om aftenen, har jeg altid håret løst, og igen kan jeg godt lide det mere tilfældige look. Derfor kan jeg godt lide at lave lidt bølger i håret med min platinum styler, eller at spraye det med lidt saltvandsspray, for at få et naturligt fald i håret.

For at passe på mit hår og undgå, at mine spidser tørrer helt ud, bruger jeg altid en arganolie. Jeg sørger også for at bruge Heat Protect Spray, hvis jeg fønner mit hår eller bruger min platinum styler. Der er ikke noget værre, end at komme hjem fra ferie, med helt tørt og slidt hår, så jeg sørger for altid at beskytte det så meget som muligt.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar