Sådan får du dine krøller til at holde

Sådan får du dine krøller til at holde

Vi elsker krøller, og specielt de store og voluminøse af slagsen, er et hit her på beauty kontoret. Det er en type frisure som aldrig går af mode, men det kan være svært helt at finde ud af, hvordan man får de flotte krøller til at holde. Frygt ikke – vi har fundet nogle tips frem, som kan hjælpe dig næste gang du skal have krøller.

Brug de rigtige hårprodukter

For holdbare krøller er det et must med nogle gode produkter i håret, som giver tekstur. Start med nyvasket hår, og brug enten Total Volume Foam i hele håret, for en all over volume, eller Root Lift Spray, som også kan bruges i tørt hår, og som giver både volumen og tekstur. Begge produkter indeholder ghds heat protect system, så dit hår er godt beskyttet mod varmen fra føntørrer og krøllejern. Red derefter håret igennem, så det bliver frit for knuder, og produkterne er jævnt fordelt.

Arbejd produktet ind med føntørreren

Brug en føntørrer til at arbejde produktet godt ind i håret. Det er et must når du har brugt et af de førnævnte produkter. Håret får både godt med volumen og masser af tekstur. Det giver en god base, inden du går videre med stylingen.

Krøl håret

Efter at du har fønnet produktet ind i håret, er det tid til at begynde med krøllejernet. Spray håret med Curl Hold Spray, for at give ekstra hold til krøllerne. Hvis du ønsker de helt store Hollywood bølger, er Soft Curl Tong et godt valg. Hvis du vil have mindre bølger, eller hvis det hår ikke holder så godt på krøllerne, er vores Classic Curl Tong super god.

Krøl hele håret i mellemstore sektioner med dit valgte krøllejern, og lad dem køle ned. For endnu mere hold og bouncy krøller, kan du pinne hver krølle op, og først tage dem ud, når hele håret er krøllet og afkølet. Så reder du håret igennem med Paddle Brush for at samle krøllerne. Afslut med en omgang hårspray. For at give frisuren lidt ekstra, kan du spraye med lidt Final Shine Spray, så håret ser ekstra glansfuldt ud.

1Kommentar
  • ghd Danmark | Hårmoussens comeback

    12. august 2017 at 6:41 Svar

    […] kan du arbejde den ind i håndklædetørt hår og derefter fønne produktet ind. Ønsker du derimod at krølle dit hår, og give endnu mere hold til dine krøller, så kan du bruge den i tørt hår. Når du bruger […]

Post Kommentar