Sådan finder du den bedste hårfarve til din hudtone

Sådan finder du den bedste hårfarve til din hudtone

Når du skal finde ud af hvilken hårfarve, der vil klæde dig, er der en væsentlig ting du skal have med i overvejelserne. Nemlig om din hudtone er kold eller varm! Det vil hjælpe dig med at finde den perfekte farve, som vil fremhæve og komplimentere din hudtone. For at finde ud af om en varm eller kold nuance vil klæde dig bedst, skal du først kigge på din huds undertoner og øjenfarve. Hudtonen kan ofte ses bedst, på håndleddene og på halsen. Læs med og find ud af om du skal gå efter en elegant askeblond eller sofistikeret nøddebrun.

Kold

Hudtonen kan ofte ses bedst, på håndleddene og på halsen. En kold hudtone har undertoner af rosa og blodårer der synes blå. Ofte har du øjenfarver som sortbrun, lysegrøn, isblå og blågrå. Hvis du har en kold hudtone, skal du være forsigtig med alt for varme og lyse hårfarver, da de ikke vil fremhæve dit ansigt på bedste vis. I stedet for vil farver som mørkebrun, sort, platinblond, isblond, askeblond og askebrun være farver som vil passe godt til dig, og fremhæve dine øjne. Det er også altid en god idé at kigge på en celeb, som har de samme farver som dig, og se hvilke hårfarver der klæder dem. Gwen Stefani rocker fx platinblond perfekt med bløde waves, mens Kim K ser fantastisk ud med helt glat ravnsort hår.

Du kan også bruge smykke-tricket! Tænk over om du ser bedst ud i sølv eller guld smykker. Ikke hvad du bedst kan li’, men hvad der får din hud til at stråle og funkle lidt ekstra! Typisk vil kvinder med kolde undertoner se bedre ud med sølv og platinsmykker, mens guld og rosaguld får det bedste frem i hud med varme undertoner.

Varm

En varm hudtone har undertoner af fersken, gul og grønlige blodårer. Øjenfarver som hasselnøddebrun, grønbrun og havblå. Selvom du har en varm hudtone, kan du godt have en kold øjenfarve, her vil en varm hårfarve klæde dig bedst. Farver som rødbrun, chokoladebrun, honningblond, karamelbrun og blond i en champagnefarvet nuance, fremhæver din hud. Celebs som Jennifer Lopez, Rosie Huntington-Whiteley og Jennifer Aniston, har alle en varm hudtone.

Tænk også over hvilke neutrale nuancer der klæder dig bedst. Ser din hud, øjne og ansigt bedst ud helt hvide og sorte nuancer, eller klæder offwhite og beige nuancer dig bedre? Førstnævnte betyder at du højst sandsynligt har en kold undertone og sidstnævnte en varm undertone.

Er du stadig i tvivl om din hudtone er kold eller varm, så kan du få hjælp af din frisør. Sammen vil I kunne finde den helt perfekte hårfarve til dig!

3 Kommentarer
  • Tina KH

    17. februar 2017 at 8:28 Svar

    Tak for tips, havde jeg ikke lige tænkt:-)
    God weekend!

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      27. februar 2017 at 9:15 Svar

      Hvor er vi glade for, at du kunne bruge indlægget! 🙂
      Hav en dejlig dag!

  • […] før været inde på, hvordan du finder den rigtige hårfarve til din hudtone som du kan læse om her. Men hvad med os, som har en neutral hudtone? Det er her, nude hair kommer ind i billedet. Det er […]

Post Kommentar