Sådan forbedrer du din beauty rutine

Sådan forbedrer du din beauty rutine

I en travl hverdag kan man hurtigt glemme at tage vare på sig selv. Godt selvværd, energi og at være veloplagt er tre vigtige ting, som man ikke skal undervurdere. Der er flere måder at håndtere et lidt træt ansigt om morgenen, og det er ofte ikke så meget der skal til, for at friske ansigtet op, og give det en ny glød! Det samme gælder håret.

1. Koldt vand

Ved at starte dagen med at vaske ansigtet med koldt vand, får du gang i blodcirkulationen, som vil få din hud til at se mere spændstig og friskere ud. Start også gerne dagen med at drikke et stort glas vand – det er godt for både hud og hår. Er du ekstra modig, så slut dit brusebad af med et koldt gys! Så er du klar til dagens udfordringer.

2. Fugt, fugt og fugt

Vi ved alle hvor vigtigt det er at give huden godt med fugt, men alligevel er det noget mange af os kan blive bedre til. Påfør derfor altid en god fugtighedscreme efter at have vasket ansigtet med koldt vand. Husk at lade cremen trække godt ind i huden, inden du tager makeup på.

3. Highlight

En god highlighter gør underværker og redder dig de dage, hvor du har mest brug for det. Brug f.eks. en cremet highlighter og påfør den med fingeren under brynet, i øjenkrogen, næseryggen og på kindbenene. På få minutter har du opnået en naturlig og frisk glød!

4. Tekstur

Ser dit hår fladt og kedeligt ud? Det kan hurtigt løses med Classic Wave Wand! Den giver håret en fin tekstur og laver naturlige bølger, så man får et lidt “undone” look. Den er også god til løst og wavy hår eller en messy hestehale.

5. Creme blush

En creme blush er en af mine favoritter, og det bruger jeg næsten dagligt. Jeg blender den ud med fingrene, da det giver meget naturlige og friske kinder. Jeg plejer at bruge det resterende på mine fingre, på læberne, så de ser friske og naturlige ud. Husk at creme produkter giver et mere dewy look end pudderprodukter. Du behøver kun at bruge en matterende pudder på de områder, du synes har brug for det.

 6. Varmebeskyttelse

Vi kan hurtigt glemme at varmebeskytte håret før vi går i gang med at krølle eller glatte det. Især hvis vi har dårlig tid om morgenen. Men dette er bestemt ikke noget du bør springe over! De fleste varmebeskyttende sprays, har flere funtioner og udover at beskytte håret mod varmen, også forebygger slitage og får dit hår til at holde på stylingen. Det vil derfor hjælpe dig med at holde håret sundere.

7. Concealer

Sidst men ikke mindst – concealer! En god concealer kan redde dig på selv de trætteste dage. Vågner du med lidt mørke rander under øjnene, er det bare med at finde concealeren frem. Brug f.eks. en concealer pen med highlighter i en lidt lysere nuance, så den både dækker og lysner området. Skulle du også være så uheldig at have fået en urenhed, kan du let dække den til med en concealer. Bare husk at den den matche din hudtone, så huden bliver flot og jævn.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar