Skønhedsinterview – Rika om Linda Hallberg, guldkjoler og pandehår

Skønhedsinterview – Rika om Linda Hallberg, guldkjoler og pandehår

r01

I dag byder vi velkommen til Rika, som er ny på vores ghd beauty kontor. Du har måske allerede spottet hende, da hun stod model til et af vores brude looks. Ikke nok med at Rika er dygtig foran et kamera, så er hun også talentfuld bag kameraet! I sin fritid nyder hun at tage billeder, ride, lave flotte makeup looks og sy. Du kan tjekke Rikas egen blog ud her. Vi har stillet Rika ti spørgsmål, så du bedre kan lære hende at kende.

Hvad er det første du gør om morgen?

Det første jeg gør når jeg står op, er at tjekke min mobil. Jeg kigger alle de sociale medier igennem og min mail.

Din hårtype?

Mit hår er typisk fint og skandinavisk.

Hvem er din Beauty Hero?

Linda Hallberg! Hun er virkelig sej og er ikke bange for, at prøve nye ting af, både med sit hår.  Og så er hun nok en af de dygtigste makeup artister, jeg er faldet over

3 ord der beskriver dig?

Kreativ, klodset og dyreglad.

Har du haft en “crazy” hårperiode?

Det vildeste jeg har prøvet, var nok dengang jeg fik klippet pandehår – det var ikke nogen succes, haha! Jeg har nemlig en kraftig hvirvel foran, så det stod ud som et springvand!

Hvem har du “hair envy” over?

Den svenske blogger Kenza. Hendes hår ser tykt og flot ud, og så er det altid bare perfekt sat.

Hvilken look eller frisure vil du gerne prøve?

Jeg har flere gange overvejet at farve mit hår blond, og så kunne jeg godt tænke mig, at få klippet en længere bob, som går til skuldrene, for at prøve noget nyt.

Hvad er nogle gode timer for dig?

De bedste timer, er dem jeg bruger på de ting jeg holder af. Det er for mig mange ting, og jeg kan bruge flere timer, som bare flyver af sted, på fx billederedigering og hos hestene.

Hvad er den næste gave du skal give dig selv?

Den er lidt svær, for jeg er lige kommet til, at give mig selv et ret dyr gave, i form af en kjole, som jeg egentlig ikke har noget at bruge til lige nu, men som jeg bare ikke kunne stå for! Den er fyldt med pailletter og perler i guld.

Hvad er din yndlingssang for tiden?

Jeg hører rigtig meget forskelligt musik, men den jeg hører mest, tror jeg er ‘Shackled up’ af Alex Vargas.

1Kommentar

Post Kommentar