Styling til Zulu Awards 2017

Styling til Zulu Awards 2017

I sidste uge, løb Zulu Awards af stablen, hvor blandt andet store skuespillere og artister var samlet, for at have en festlig aften. Vi var så heldige, at have den smukke skuespillerinde Julie Ølgaard, på besøg i vores beauty studio. Her blev der glammet op til den store aften! Julie har også sin egen blog her.

Makeup

Start med at fugte huden godt, derefter lægges en primer, for at få fin jævn hud og makeup der holder hele aftenen. Dup lidt concealer under øjnene og foundation i resten af ansigtet. For at få lidt lækker glød, påføres der bronzer på kinderne og på begge sider af panden. Jeg synes at friske rosa kinder gør sig godt, og selvfølgelig lidt highlighter for at fremhæve kindbenene. Julie ville gerne have røde læber, derfor valgte jeg at holde øjnene i jordfarve nuancer. Jeg brugte blandt andet  guld og brun, som jeg synes er super flot til blå/grønne øjne. For at markere øjnene og gøre dem en anelse mere intense, lægges der en sort eyeliner på den øverste vippekant og på den våde linje. For at få makeuppen til at holde til dans og afterparty, afsluttes der med en makeup setting spray.

 Hår

Til Julies outfit, som var en flot hvid blazer kjoler, tænkte vi at flotte bølger ville passe perfekt! Start med at preppe håret med Curl Hold Spray. Både for at beskytte håret mod varmen og for at give bedre hold til krøllerne. Derefter deles håret op i sektioner og krølles med Creative Curl Wand. Lad håret køle inden det reddes igennem med Oval Dressing Brush. Brug derefter Narrow Dressing Brush til at toupere håret, så  det får mere volumen. Afslut med Final Fix Hairspray, som får håret til at holde uden at det bliver stift.

Ingen Kommentarer

Post Kommentar