Trudes beauty guide: Nelly goes to Cuba inspireret makeup og hår

Trudes beauty guide: Nelly goes to Cuba inspireret makeup og hår

Jeg er altid lige imponeret over Nellys flotte kampagner, både når det kommer til tøjet, accessories, hår og makeup. Det er altid super fint! Derfor har jeg lavet en lille beauty guide som er inspireret af et par af deres kampagner, som bl.a. den svenske blogger Janni har været med i.

Makeup

Som altid synes jeg at basen er det vigtigste, så huden ser jævn og fin ud. For mig indebærer det en god og fugtgivende dagcreme, en primer som jævner huden ud og derefter foundation og concealer. Når jeg er tilfreds med basen, går jeg videre til bronzer, for at give lidt farve til ansigtet og en blush for at få friske rosa kinder. Highlighteren ligger jeg på kindbenene, næseryggen, amorbuen, brynbenet og i øjenkrogen. Jeg bruger først en creme highlighter og derefter en kompakt, for en ekstra fin glød. Brynene fyldes ind med Anastasia Dip Brow Pomade i farven Ash brown, og derefter formes de med en bryn gel. Jeg har prøvet nogle nye øjenskygger fra MAC og min favorit er den rødlige nuance! Start med at lægge en lys skygge over hele øjenlåget, og en perlemorsfarve inderst mod øjet, inden den røde øjenskygge kommes oven på. For at få mere dybde, ligger jeg en mørkebrun skygge yderst på øjet og blender derefter farverne godt sammen. Jeg bruger de samme farver under øjet, og så er det ellers blot at bukke vipperne og påføre mascara. Til dette look kan du enten vælge mørkerøde læber, men også en mere naturlig læbefarve. Jeg gik efter sidstnævnte, da det giver et naturligt og friskt udseende!

Hår

Start med at preppe håret med Heat Protection Spray og derefter Root Lift Spray, for at give volumen og tekstur til håret. For at arbejde produkterne godt ind i håret, bruger jeg en føntørrer, for at aktivere produktet. Jeg ville have naturlige bølger i håret til dette look, så derfor bruger jeg Soft Curl Tong som laver flotte store krøller. Når jeg har krøllet hele håret, touperes hårrødderne og sprayes med hårspray, for at give bedre hold til frisuren. Derefter børstes krøllerne let igennem for at samle dem. Som I måske har set, har Nelly brugt store hårbøjler, med en masse sten og pynt. Så for at fuldende looket, fandt jeg en lignende hårbøjle i guld med flotte sten, som lige gjorde det ekstra. Prikken over i´et et et par flotte øreringe i en flot grøn farve, og Voilá jeg er klar til fest på Cuba!

2 Kommentarer
  • Tina KH

    16. juni 2017 at 8:32 Svar

    Bestemt et smukt og afstemt resultat:-)

    • Rika Edelgren

      Rika Edelgren

      21. juni 2017 at 8:08 Svar

      Ja, det er bare et super fint look her til sommer! 🙂

      Hav en dejlig dag.

Post Kommentar