Trudes fest makeup og glam hår guide

Trudes fest makeup og glam hår guide

Kan du godt li’ at gøre lidt ekstra ud af dig selv til festlige begivenheder, med glam makeup og hår? Jeg har lavet et go-to festlook med markerede øjne og glamourøse bølger, læs med og måske får du nogle nye tips til næste gang at du skal ud.

Makeup

1. Jeg begynder altid med at sminke øjnene før jeg lægger basen. Det kan nemlig ske at øjenskyggen drysser ned på huden, og det da skal jeg alligevel lægge basen på ny. Det er en god idé at bruge en primer, før du begynder med øjenskyggen. Det får både øjenskyggen til at lægge sig pænere på huden, og får den til at holde hele aftenen. Jeg starter altid med en lys skygge som base, før jeg begynder med de mørkere farver. Derefter lægges en brun øjenskygge i globelinjen og en mørkebrun farve i yderkanten af øjet. Fra midten af øjet og indad, bruges en lysere skygge med shimmer. Husk altid at blende skyggerne godt ud, så du får nogle flotte overgange. For lidt mere markerede øjne, lægges en sort eyeliner med en lille vinge. Når det kommer til eyeliner på den våde kant under øjet, kan du enten bruge en sort for at få mere intense øjne, eller du kan gøre som jeg har gjort her, og lægge en nudefarvet liner, som får øjnene til at se mere åbne ud. Afslut med mascara og et par løse vipper i yderkanten af øjet.

2. Start med at preppe huden ved at lægge en primer. Den vil både jævne huden og din makeup vil holde længere. Læg derefter din favorit foundation og lidt concealer under øjnene. Jeg er stor fan af min lyserøde beautyblender og bruger den altid når jeg lægger foundation. Jeg synes at foundationen smelter meget bedre ind i huden og får en flot finish. Her har jeg lagt en let contouring, for at fremhæve bl.a. kindbenene og for at give lidt varme til ansigtet. Jeg har også brugt en blush i en rosa nuance, for at få friske æblekinder. Jeg elsker “glowing” hud så til sidst har jeg brugt en highlighter fra Anastasia Beverly Hills’ Glow Kit. Highlighteren lægges kindben, amorbuen, næseryggen, brynbenet og inde i øjenkrogen.

3. Til sidst sprayer jeg min Urban Decay “All nighter makeup spray”, den får min makeup til at holde hele natten!

Hår

1. Mit hår fra naturens side er meget fladt, derfor elsker jeg at krølle det og give det mere volumen. Jeg starter altid med at spraye håret med curl hold spray, som gør at krøllerne holder meget længere. Derefter går jeg i gang med mit favoritkrøllejern classic wave wand og laver stor krøller. Hver krølle har jeg sat op med et hårspænde,  så det holder formen mens det køler. Dette giver en masse volumen, og du får flotte bouncy krøller. Jeg brugte fingrene til at rede forsigtigt igennem krøllerne. For ekstra volumen bruges narrow dressing brush til at toupere håret en smule. Afslut med en god omgang hårspray, så holder krøllerne hele natten!

Ingen Kommentarer

Post Kommentar