Ystadstur med ghd pigerne

Ystadstur med ghd pigerne

For nogle uger siden var alle ghd pigerne på tur til det skønne Ystad Saltsjöbad, hvor vi havde et fantastisk døgn med spa, god mad og masser af godt humør. Vi kørte af sted i en minibus, hvor der var plads til os alle sammen og vores weekendtasker – selvfølgelig med vores ghd beauty kits :). Emilie havde lavet fine snack poser til os, med blandt andet chokolade, popcorn og champagne! Efter 1 times tid, med god stemning i bilen, var vi fremme i Ystad!

Vi fik super flotte værelser med udsigt til havet og der lå lækre morgenkåber og klipklapper klar til os på sengene. Vi hoppede direkte i badetøjet, og gik ned til spaen, hvor vi fik mojitos og nød det varme udendørsbassin. Om aftenen var vi klar til at få noget godt at spise, og fik en tre retters menu, som var fantastisk fra start til slut! Efter at have vågnet næste morgen til lyden af havet, spiste vi en dejlig brunch, inden vi afsluttede turen med lidt golf, og kørte tilbage til København. Vi kan varmt anbefale at tage på pigetur til Ystad Saltsjöbad, det er et super smukt sted.

Tusind tak for en fantastisk tur, piger! 🙂

Ingen Kommentarer

Post Kommentar